
Tags
Mangfoldighed- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 25 DKK
- Bibliotek
- Køge Bibliotek
- Adresse
-
Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark
I romanen møder vi 17-årige Yasmin fra Taastrup. Hun fortæller ærligt og kærligt om Blokkens mange beboere. Om Abdulrahman, der engang hed Rasmus, Namaste Niels og Tania med i. Om Malik med de brune øjne, halal-tanterne og måske historien om sin mama.
Velfortalte og sprudlende fortællinger om kærlighed, kaos og kultursammenstød, der tilsammen tegner et portræt af et sted, der ellers er overset.
Bogen vil vække genkendelse for de læsere, der selv bor i områder, der ligner Blokken. For andre vil romanen åbne en ny verden op og give indsigt i livet bag fordommene.
Om Sara Rahmeh
Sara Rahmeh er digter, forfatter og dramatiker. Betonhjerter er hendes debutroman. Den blev nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris og Læsernes Bogpris, og Sara Rahmeh modtog Mofibos Årets Talent-pris for sin indlæsning af romanen. Sara har også skrevet digtsamlingen Langt væk og lige om hjørnet, og hun er tidligere vinder af SpokenWord poesi-prisen.
I øjeblikket skriver hun på sin næste roman.
“Jeg har skrevet Betonhjerter til dem, der aldrig har følt sig set i en dansk roman.” /Sara Rahmeh
"Betonhjerter er en moderne udgave af Tove Ditlevsens Barndommens Gade." /Jyllands-Posten
Hvor kommer du fra?
KøgeBibliotekernes nye arrangementsserie om kulturel mangfoldighed og repræsentation af etniske minoriteter.