Lokale fællesskaber

Åbent værksted i Folkelab

Tid
15:00 - 19:00
Sted
Køge Bibliotek

Folkelab
Værkstedsområdet på Køge Bibliotek slår dørene op og du er velkommen. Der bliver arbejdet med designs og kreativitet på f.eks. 3D-printere og folieskærere og udvekslet idéer og delt viden.

Hvad er folkelab?

Folkelab er et værkstedsområde på Køge Bibliotek, det der også kendes som et ”makerspace”. 

Her er unge og voksne inviteret ind til at eksperimentere med alt fra teknologi til klassisk håndarbejde, alt efter hvad man har interesse i at nørkle med.

Vi drømmer om at fylde værkstedet med liv hver eneste uge! Lige nu bygger vi en frivilligklub op, og præcis som i dag (torsdag), holder vi åbne værkstedsdage og derudover intro-aftener, hvor du kan blive dus med vores maskiner.

 

Har du lyst til at være en del af Folkelab fællesskabet?

Kig forbi fra kl. 15 og få en snak. Vi har plads til både tech-nørder, kreative sjæle og dig, der bare er nysgerrig på, hvad man kan skabe. Da det er vores gode frivillige, der holder hjulene i gang, kan åbningstiden variere fra gang til gang.

 

Vil du lære maskinerne at kende?

Hvis du er interesseret i at læse mere om maskinerne og hvad Folkelab har at byde på, så kan du læse mere på denne side: Velkommen til Folkelab | KøgeBibliotekerne