Børn

Mød børnebogsforfatter Kasper Hoff den 2. juli

Han fortæller om sine bøger og holder workshop om sære væsner.

Af Karin Husted Larsen

I den første uge af skolesommerferien kommer Kasper Hoff på besøg på Køge børnebibliotek.

Han har skrevet rigtig mange børnebøger med mystik og spænding, fjollerier og sjov. 
Kasper Hoff vil fortælle om nogle af bøgerne, hvordan han fandt på dem og hvordan det er at skrive bøger til børn.

Kasper Hoff holder også en workshop, hvor han fortæller om de sjove, farlige og underlige væsner, der er i hans bøger. Du kan høre deres  spændende historier. 
Bagefter skal du selv finde på dine egne væsner med hver deres særlige evner og forhistorie. 

Arrangementet er for børn fra 9 år. Tilmeld dig her.