Findes de lykkelige slutninger?
Dorte anbefaler denne gang de afsluttende bøger i den store Cliffehaven-serie og to andre dejlige romaner. Og så er der godt nyt til Riley-fans.
Af Dorte Raae Sørensen
Cliffhaven-serien bind 13-21 - Ellie Dean
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig forventede de fleste, at nu vendte alt tilbage til det gamle. Mange måtte sande, at prisen for en fredelig verden havde været meget høj. Det er måske værd at overveje i vore urolige tider.
Jeg har valgt at skrive om de sidste 9 bøger på en gang. Forlaget besluttede at udgive de sidste samlet, hvilket oversættelsen også bærer præg af med manglende ord eller forkert stavning. Dette til trods er handlingen stadig medrivende.
Man fornemmer, at Dean egentlig ville stoppe ved bind 18 på grund af hendes mands sygdom og død. Men heldigvis finder Dean kræfter til at skrive tre bøger mere, så læseren får lov at tage en mere realistisk afsked med indbyggerne i Cliffehaven.
Man hører om japanernes fremfærd i krigen, og de voldsomme traumer det skaber. Det er heller ikke let at vende tilbage til dagligdagen igen hverken for soldaten eller familien. Jeg kan godt lide det indblik, man får af en levet dagligdag med alle udfordringerne.
I stedet for det til tider romantiske billede nogle forfattere tegner efter en soldats hjemkomst, hvor det virker, som om alt igen er normalt. Men at lægge låg på sine oplevelser gør tingene værre, og skildringen af kampen for at hele og igen skabe sig en hverdag er rørende.
Om onsdagen danser vi - Virginie Grimaldi
En viscount til Verity (Elegant Occasions 3) - Sabrina Jeffries
Orlando - Lucinda Riley og Harry Whittaker
Så kan Riley-fans godt begynde at glæde sig til november 2026, hvor den danske udgave af Orlando, Pa Salts historie udkommer.
Man kan ikke reservere den hos os endnu, men derfor kan man jo godt glæde sig.