Om pot med Peter Øvig og Raske Penge

Billet: 95 DKK
Ungdomsbillet under 25 år: 50 DKK
Foto: Sara Galbiati
Alkohol er en fast del af den danske kultur, mens brugen af cannabis er ulovlig. Hvad afgør, hvilke rusmidler, vi som samfund blåstempler? Og hvordan er det nu med de nye lovlige cannabis-produkter? Debataften med forfatter Peter Øvig og musiker Raske Penge.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Adresse
Billesborgvej 1B 4681 Herfølge
Billet: 95 DKK
Ungdomsbillet under 25 år: 50 DKK

Den prisbelønnede forfatter Peter Øvig har skrevet en bog om sine 45 år med pot-rygning, som aktualiserer debatten om cannabis. I bogen behandler han glæderne ved at ryge pot, men han skriver også om farerne.

Vi får også besøg af Rasmus Poulsen, bedre kendt som musikeren Raske Penge, som vil gøre os klogere på lovlige cannabis-produkter, der holder sig under grænseværdien for det berusende stof THC.

Peter Øvig og Rasmus Poulsen deler deres viden med os, og derefter er der åben debat – og der bliver nok at tale om. Der er helt sikkert mange, der ikke ved så meget om emnet, nogle som selv har prøvet at ryge, nogle af jer er for eller imod brugen af cannabis - eller bare nysgerrige. Lad os tale om det alt sammen!
 

Legalisering eller ej

Det er ulovligt at dyrke og bruge cannabis i Danmark. I Tyskland, Holland, Malta, Uruguay og mere end 20 amerikanske delstater er cannabis blevet helt eller delvist legaliseret. Københavns Kommune har flere gange fremsagt forslag om et forsøg med legalisering, men er blevet stemt ned i Folketinget.

Mange kender den platinsælgende kunstner Raske Penge fra dancehall-hittet Faxe Kondi. Foto: Rasmus Poulsen

 

Har du problemer med rusmidler?

Kontakt Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter
Tlf. 5666 1122
koegeraadgivningsogbehandlingscenter.dk