Mere end sort neglelak

Billet: 50 DKK
Ungdomsbillet under 25 år: 25 DKK
Dan Turèll. Foto: Peder Bundgaard
DAN TURÈLL 80 ÅR. Den 19. marts ville Dan Turèll være fyldt 80 år. Sammen med foredragsholder Maja Lykketoft fejrer vi en af dansk litteraturs mest unikke og elskede skikkelser ved at dykke ned i hans liv og værk.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Adresse
Kirkestræde 18
4600 Køge
Billet: 50 DKK
Ungdomsbillet under 25 år: 25 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek

Vær med til at fejre Dan Turèlls runde dag med et foredrag, der gør os klogere på, hvem han var som person og forfatter.

”Onkel Danny” var på én gang poetisk eksperimenterende karma cowboy, streetwise storbyrotte, hårdkogt krimiforfatter og folkekær entertainer. Iført sort neglelak og kappe og med sin karakteristiske stemmeføring forenede han provokation og boheme med en oprigtig kærlighed til populærkulturen og hverdagsmennesket.

Han var en af Danmarks mest produktive og nyskabende forfattere og skrev med galoperende fortællelyst om livet, byen og menneskene omkring sig – fra de små øjeblikke i hverdagen til de store eksistentielle temaer. 

Han nåede i sit kun 47 år lange liv at udgive over 80 titler. Vangede billeder, Karma Cowboy og hans ikoniske kriminalromaner står som hjørnesten i forfatterskabet, men også lyrikken, essaysene og klummerne i Politiken har efterladt et tydeligt aftryk.

Arrangementet foregår i vores Fakta-afdeling på Køge Bibliotek.
 

Maja Lykketoft

Cand. mag. i dansk og litteratur med speciale i formidling og journalistik og har 18 års erfaring med formidling i kulturens verden.

Maja Lykketoft. Foto: Heidi Maxmiling