Deniz Kiy om Blokkene

Billet: 50 DKK
Foto: Sara Galbiati
1 BOG 1 TIME. Forfattertalk om Deniz Kiys højhusroman ’Blokkene’. Glæd dig til en rolig eftermiddag, hvor vi fordyber os i fiktionens verden.
Dato
Tid
17:00 - 18:00
Adresse
Kirkestræde 18
4600 Køge
Billet: 50 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek

Bogen giver et unikt indblik i livet i blokkene gennem forfatterens særlige sprog og stemme.  
 
I hvert kapitel møder vi en ny beboer - Der er Hanna, som forsøger at få babyen til at sove, så hun kan forberede sig på revolutionen. Manja, som skubber rengøringsvognen foran sig gennem den tidlige morgen. Og Alil, som gør klar til endnu en vagt i kiosken, mens hans døde ven i baglokalet følger med. Ude på græsplænen mellem blokkene blafrer et rødt stearinlys og minder beboerne om de spøgelser, de hver især forsøger at lægge til ro. 

 

Blokkene byder på magisk socialrealisme om magt og modstand, hjemløs sorg og grænseløs kærlighed.  

 

Deniz Kiys første roman er et monument over livet i de blokke, der bliver revet ned” skriver Lone Nikolajsen i sin anmeldelse i Information.  
 
1 BOG 1 TIME 

Smag på en bog, du (måske) ikke kender. Litteraturformidler Esben Hansen sætter de bløde stole frem, når vi mødes til hyggelige skønlitterære eftermiddags-talks. Bøger vækkes til live gennem samtalen, og der er plads til alle dine spørgsmål. Du behøver ikke at have læst bogen på forhånd, og vi lover ikke at spoile.