Foredrag og samtaler

Maren Uthaug - Er du klar til den sidste procent?

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 kr.
Sted
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18,
4600 Køge
Mød Maren Uthaug til en aften om ' 1 % ' – afslutningen på hendes elskede og omtalte trilogi. Det bliver både vildt og tankevækkende!

I september 2026 udkom romanen 1% - det sidste bind i fremtidstrilogien med bestsellerne 11% og 88%. Maren Uthaug tager nu rundt i hele landet og fortæller om tankerne bag den spekulative verden i procenttrilogien.  

Glæd jer til en aften, hvor vi dykker ned i Uthaugs univers, hvor hun har elimineret fritgående mænd og skabt et matriarkalsk samfund, hvor de kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og hvor alt forbundet med mænd er uhyggeligt og ulækkert.
 

Så vildt som det kan blive

Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for 11% og høstede to år i træk titlen Årets Roman for både 11% og 88% ved Mofibo Awards. Begge bøger har også indbragt hende en masse overraskende overskrifter i pressen, hadske beskeder i indbakken og alenlange signeringskøer ved litteraturarrangementer. 
 

Information skrev af samme årsag om 11%: "Litteratur bliver ikke meget vildere". 
 

Jyllands-Posten gav, uden tøven, 6 stjerner til 1% med ordene: "1% er på alle måder en fuldendt roman, som bør være pligtlæsning for alle voksne mennesker på grund af både form og indhold."