Donér din stemme og modtag et gavekort

18.04.24
I et nyt projekt kan du nu være med til at forbedre dansk sprogteknologi, så digitale hjælpemidler også kan forstå folk fra Køge. Projektet vil nemlig blandt andet betyde, at stemmestyrede assistenter bliver endnu bedre til at forstå lokale dialekter.

Hvad skal du gøre?

Alexandra Instituttet søger i samarbejde med Køge Bibliotek borgere, der vil lade deres stemme optage. Vi har brug for personer, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale på stedet.

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 2.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed bidrager du til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng. Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem.

Hvad bidrager du til?

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 2.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed bidrager du til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng.

Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem. Du kan læse mere om projektet her. 

Praktisk

Optagelserne foregår på Køge Bibliotek d. 29. og 30. maj fra kl. 9-17.

Du tilmelder dig her. Efter din tilmelding vil du blive kontaktet for at aftale et specifikt mødetidspunkt.

Som tak for din hjælp og tid får du et gavekort på 400kr., som kan bruges i de fleste butikker landet over. Vi søger personer i alle aldre og køn.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere, så kontakt Sif Lehmann fra virksomheden Alexandra Instituttet, der står for optagelserne, på tlf. 60 18 58 69 eller mail: sif.lehmann@alexandra.dk.