Biblioteket kommer
Vi vil gerne hjælpe med at bringe biblioteket hjem til dig. Vi kan finde musik, bøger og lydbøger, og det vil blive bragt ud til dig.

Udbringning
Vores flinke chauffører kommer hver 5. uge med nye materialer, og sørger for at aflevere den gamle bogpakke.
"Det er så enkelt. Man får i god tid en plan for, hvornår biblioteket kommer"
(Mads Kristoffersen)
Hvis du er pårørende eller kender en, som vil blive glad for at få bragt bogpakker ud, så er du meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for at hjælpe.
Bøger, lydbøger og musik
Du kan låne alt, hvad biblioteket normalt tilbyder. Det kan for eksempel være bøger med almindelig eller ekstra stor skrift, lydbøger og musik fra vores samling.
Dorte laver en bogpakke også til dig, som bare gerne vil have noget nyt og blive inspireret.
"Dorte er god til at finde de engelske slægtsromaner, jeg godt kan lide"
(Anne Pedersen)
"Jeg vidste ikke, jeg kunne lide at læse erindringer, før Dorte sendte en med til mig"
(Rita Nielsen)
Tilmelding og spørgsmål
Biblioteket Kommer er en gratis service for de af Køge Kommunes borgere, som ikke kan besøge biblioteket selv.
Kontakt os: Tirsdage mellem kl. 10.00 og 12.00 på KøgeBibliotekernes hovednummer 5667 2800 - eller skriv til mailadressen bib.kommer@koege.dk.
Du kan også spørge efter Dorte, når du alligevel er på biblioteket, så tager vi en snak om at blive tilmeldt servicen. Det er muligt at prøve en bogpakke for at se, om det er noget for dig eller en af dine kære.
Du skal ifølge registerloven give KøgeBibliotekerne tilladelse til at opbevare oplysninger om dine lån i et register. KøgeBibliotekerne sletter oplysningerne, når du opsiger servicen.
Links
Nota: Lydbøger til ordblinde, blinde og andre med synshandicap
eReolen.dk: Lån lydbøger (og ebøger) online
Køge Lydavis: Lydavisen indeholder et udvalg af artikler fra lokalaviser i Køgeområdet