Byvandring: Skyldig udi trolddoms gierninger oc konst

Vi følger sporene fra Danmarks største hekseproces, Køge Huskors.
Dato
Tid
16:00 - 17:30
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Mødested: Køge Museum
Adresse

Nørregade 4
4600 Køge
Danmark

Bemærk

Du kan også komme på byvandring ved 'Heks i hjertet'-dagen den 18. oktober.

Vil du med til hele 'Heks i hjertet'-dagen, kan billetter købes her.

Vi følger i hælene på djævelen fra Torvet til Bygårdsstræde og til præsteboligen, og besøger de huse og gader, nogle af de hekseanklagede – og deres anklagere - boede i.

Vi skal se et besat hus, en forhekset døbefont og den kælder, de hekseanklagede blev sat i, mens de ventede på deres dom – og straf. 

Overalt i byen oplevede folk, at der skete uhyggelige sager; de var skræmt fra vid og sans.

I dag føler vi mere med de 16 kvinder, der blev anklaget for hekseri – kun én overlevede.

Kan vi finde ud af, hvordan anklagerne for trolddom endte med at gå så vidt som de gjorde i Køge i 1612?

Og mon vi også kommer til at forstå de Køgefolk, der var med til at anklage og dømme?

Arkivleder Anette Månsson har også stået bag udstillingen BESAT på Køge Museum, som forsøger at fange stemningen i byen op til heksejagten. Så det er en velforberedt arkivleder, der kan fortælle overraskende og indsigtsfulde detaljer fra Køges fortid.

Mødested: Køge Museum

Heksedage i oktober

Byvandringen er en del af oktober måneds Heksedage, hvor vi samles om at omskabe en mørk fortid til fællesskab og indsigt. 

Køge Huskors var danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces, og med Heksedage ærer vi de dømte kvinder ved at sætte fokus på hekse i fortid og nutid.

I løbet af måneden kan du være med i en række af arrangementer, der undersøger heksens mange betydninger – som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.

Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen, Køge Arkiverne, Køge Museum og ungekulturhuset TAPPEN og støttet af Køge Kommunes Kulturpulje. 

Illustration: Sofie Bové