Workshop: Heks din T-shirt

Vi trykker budskaber på T-shirts og stofnet inspireret af det heksede som kraft, statement og symbol.
Dato
Tid
16:00 - 18:30
Pris
Tilmelding: Gratis
Tilmelding + 1 stk. mulepose til tryk: 50 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark

Har du en T-shirt eller en stofpose, som du har lyst til at udsmykke med et hekset statement eller en grafisk besværgelse? Så tag den med til vores stoftryk-workshop - eller køb et stofnet hos os.

Vi arbejder på iPads med grafik og design og trykker med tekstilfolie. Du får en grundig introduktion, så du behøver hverken at kunne tegne eller kode. 

Bare kom med nysgerrighed, kreativitet og lyst til at skabe noget skarpt, smukt eller magisk – og måske forhekse verden lidt med det færdige resultat.

Det praktiske om workshoppen

En billet giver adgang til én iPad. Du må gerne tage en ven med, og så kan I deles om iPad’en.

Hvis du selv tager tøj eller et stofnet med, skal du være opmærksom på, at tekstiltryk med varmepresser ikke fungerer godt på kunststof. Bomuld og denim er bedst. 

Du kan også købe et stofnet til at trykke på. Det er stofnet i mærket Neutral i enten sort eller lys naturfarve i100% økologisk Fairtrade bomuld.

Tekstilfolierne er i mærket ’Firstmark’ og ’Hotmark’ af Chemica. Folierne er OEKO TEX® Standard 100 Certificeret, det vil sige at folierne er blevet testet for skadelige stoffer på et laboratorium. Det er vaskbare folier, der holder bedst, hvis man vasker dem med indersiden ud.

Fra 15 år.

Heksedage i oktober

Workshoppen er en del af oktober måneds Heksedage, hvor vi samles om at omskabe en mørk fortid til fællesskab og indsigt. 

Køge Huskors var danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces, og med Heksedage ærer vi de dømte kvinder ved at sætte fokus på hekse i fortid og nutid.

I løbet af måneden kan du være med i en række af arrangementer, der undersøger heksens mange betydninger – som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.

Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen, Køge Arkiverne, Køge Museum og ungekulturhuset TAPPEN og støttet af Køge Kommunes Kulturpulje. 

Illustration: Sofie Bové