Velkommen til Køge Nord Minibibliotek
Rishøj Minibibliotek har skiftet navn og hedder nu Køge Nord Minibibliotek.
Af Redaktionen
Fra i dag, den 17. august, kan vi byde velkommen indenfor på Køge Nord Minibibliotek, som er det nye navn for vores bibliotekstilbud i Køge Nord Sport Center - før kendt som Rishøj Minibibliotek.
Navneskiftet til Køge Nord Minibibliotek sker for at spejle den udvikling, der er sket i Køge Nord-området i de senere år, hvor Køge Nord Station er blevet et centralt knudepunkt, og en ny spændende bydel er vokset op.
Det nye navn knytter desuden minibiblioteket tættere til Køge Nord Sport Center, hvor biblioteket har til huse.
Du behøver ikke som låner at ændre noget i dine profilindstillinger.
Hvis du har haft Rishøj Minibibliotek som afhentningssted for dine reserveringer, vil navneskiftet ske automatisk.
I dine beskeder vil der stå, at dine reserveringer er klar til afhentning på Køge Nord Minibibliotek – men stedet er det, du allerede kender.