Heks i hjertet

Illustration: Sofie Bové
Kom med til en magisk dag om heksens historie og praksis - med workshops, foredrag, byvandring, fællesspisning og film.
Dato
Tid
12:00 - 20:00
Pris
Heldagsbillet: 250 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark

I 1600-tallet udspillede danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces sig i Køge. Nu omskaber vi en mørk fortid til kærligt fællesskab og indsigt. 

Lørdag den 18. oktober sætter vi hele dagen i heksens tegn og bliver klogere på hendes mange aspekter, kundskaber og kræfter. Kom og vær med til en dag fyldt med viden, nærvær, nysgerrighed, omsorg og fællesskab.

 

Program for dagen
 

  • 12:00 Salve-workshop med Nordisk Urtekundskab

    Hekse og naturmedicin har en lang fælles og fascinerende historie. Rosanne Damstoft fra Nordisk Urtekundskab lærer os om urtebrug, og vi laver vores egne salver, som du selvfølgelig kan tage med hjem.
    Sted: Køge Bibliotek

  • 13.30 Byvandring: Skyldig udi trolddoms gierninger oc konst

    Med arkivleder Anette Månsson i spidsen følger vi i hælene på djævelen for at komme helt tæt på Danmarks største hekseproces, Køge Huskors. Vi besøger de huse og gader, hvor det udspillede sig, hører om de dømte kvinder og undersøger, hvordan anklagerne for trolddom kunne gå så vidt.
    Mødested: Køge Bibliotek

  • 16:00 Foredrag: Hvorfor taler vi stadig om hekse?

    Historiker og medskaber af HEX! Museum of Witchcraft i Ribe, Maria Østerby Elleby, trækker tråde mellem fortidens heksejagter og nutidens fascination. Hvad fortæller trolddom om samfundet - fra 1600-tallet til moderne populærkultur?
    Sted: Teaterbygningen
    (Der kan også købes separat billet til foredraget)

  • 17:00 Fællesspisning: En grydefuld kogekunst

    Vi samles til fælles aftensmad ved langbordet. Vi skal nyde en stor gryde urtesuppe fra Køkken OM:HU
    Sted: Teaterbygningen

  • 18:30 Film: HEKS

    Den prisbelønnede portrætfilm HEKS om den danske forfatter og selverklærede heks Andrea Hejlskov. En film om magi, overgangsalder, mental sundhed, og om alle de brikker, der udgør en identitet.
    Sted: Teaterbygningen
    (Der kan også købes separat billet til filmen)

Begrænset billetantal

En heldagsbillet til 'Heks i hjertet' inkluderer hele det ovenstående program.

Der er kun 50 heldags-billetter i salg.

Hvis du ikke når at købe en heldagsbillet, er der mulighed for at købe enkeltstående billetter til foredraget og til filmen.

Enkeltstående billetter til foredraget med Maria Østerby Elleby kan købes her.

Enkeltstående billetter til HEKS-filmen kan købes her.

Heksedage i oktober

Heks i hjertet-dagen den 18. oktober er en del af oktober måneds Heksedage

Køge Huskors-sagen fra begyndelsen af 1600-tallet var danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces, og med Heksedage ærer vi de 16 dømte kvinder ved at sætte fokus på hekse i fortid og nutid og på heksefigurens mange aspekter – som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.

Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen, Køge Arkiverne, Køge Museum og ungekulturhuset TAPPEN og støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.