Om biblioteket

Fiktion på Køge Bibliotek får ny indretning

Ombygning hen over sommeren giver et lysere rum og bedre overblik på etagen.

Af Redaktionen

Forslag til ny indretning af Fiktion, Køge Bibliotek. Grafik: NOAA

Hvis du besøger Fiktion på førstesalen af Køge Bibliotek i øjeblikket, vil du opleve, at der er ombygning i gang hen over sommeren. Her vil du møde håndværkere og bøger placeret lidt anderledes end vanligt.

Når arbejdet er færdigt, kan du glæde dig til en etage med et nyt, åbent og indbydende udtryk. 

Arkitektfirmaet NOAA står bag indretningen, som fremhæver rummets smukke detaljer – ikke mindst de småsprossede vinduer og deres lysindfald.

Mange af reolerne bliver sænket til ca. 120 cm for at skabe bedre tilgængelighed og et bedre overblik over hele etagen. 

Samtidig flyttes betjeningsområdet tættere på trappen, så du nemt kan få hjælp, når du kommer op.

NOAA står også bag indretningen af flere andre områder på Køge Bibliotek, bl.a. Info-området, Folkelab og avisområdet.

Nyindretningen forventes færdig om nogle måneder.

Vi beklager den ulempe det måtte medføre, at vi holder åbent og har håndværkere samtidig, men vi glæder os til at præsentere et helt nyt biblioteksindtryk i starten af efteråret.

Forslag til ny indretning af Fiktion, Køge Bibliotek. Grafik: NOAA