Lodfoto over Køge

Luftfotos fra før Google

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.02.20
Billedbasen ’Danmark set fra luften’ er en guldgrube med millioner af lodfotos og skråfotos fra dengang mælkevognen blev trukket af to heste op ad Vestergade og dengang far fik sin første folkevogn.

De fleste gårdejere har et stort indrammet foto af deres gård. Ofte har billedet en hædersplads i stuen. Farverne er sandsynliv falmet, og fotoet vidner om en tid der var.
Fra 1930’erne og godt 50 år var det vældig populært med disse luftfotos af gårde, villaer og fabriker. Herefter blev det sværere for luftfotofirmaerne at afsætte deres billeder. Måske havde mange rigeligt med fotografier af fødegården, og afvandringen fra landet tog fart. Kundegrundlaget blev mindre, og en række store firmaer måtte lukke.

Det er bl.a. disse fotofirmaers billedarkiver, Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret og gjort tilgængelig i samlingen ’Danmark set fra luften’ – og det er ganske enkelt fantastisk, hvad man kan finde. Samlingen indeholde også en lang række lodfoto, der oprindeligt blev fremstillet med kortlægning eller militære formål for øje. I dag vidner disse billeder om en tid før store parcelhuskvarterer. Bemærk også hvordan havnene har ændret sig såvel som kyststrækningerne er blevet tæt bebygget.

Se online

Danmark set fra luften