Bare en drøm

Jeg kan mærke solen på mine kinder. Jeg sætter mig op i en seng. Hvor er jeg mon henne? Jeg går ud af sengen og åbner en lille dør. Under mig former et landskabet sig. En flok trækfugle flyver forbi mig. Jeg kigger op. På tager er en bunke balloner båndet fast. De har alverdens farver.

Jeg kan mærke min hvid kjole blafre i luften.

Pludselig for jeg overbalance og falder. Jeg prøver at skrige men det er som om vinde tager det. Jeg falder og falder. Jeg tror jeg skal dø, men lige inde jeg rammer jorden sænker farten sig. Jeg bliver læget på jorden stille og rolige. Jeg kan mærke græsset på min kind. Det kilder. Jeg rejser mig op og kigger mig om kræng. Jeg er i en lille landsby, men jeg kan ikke se nogle mennesker. Byen består af 7 små huse med stråtag. Jeg går ind i et lille hus. Jeg kan se en lille seng og et lille køkken, men ingen mennesker. Byen er helt forladt. Foran mig er der en lille grussti. Den føre ind i en mørk granskov. Men jeg går den anden vej. Hen til en å. Strømmen er stærk og den hiver mig i. Jeg er lige ved at drukne.

Men så vågner jeg op. Min mor sidder ved mig. ”Du har haft høj feber”. Jeg kigger på min mor og mærker solen på mine kinder.