Smartphone med en skærm fuld af installerede apps

5 apps der gør din læsning lidt sjovere

05.03.19
Vi præsenterer 5 spændende apps til dig, der er glad for at læse.

1. Biblioteket

Logo for app'en Biblioteket
Bibliotekets egen app hedder ganske enkelt Biblioteket. App'en er nem at bruge, så du lynhurtigt kan tjekke din lånerstatus, forny dine lån og lade dig inspirere til at låne nye spændende bøger, film eller musik.

 

 

2. eReolen

eReolens logo
eReolen er bibliotekets tilbud til dig, der elsker at læse ebøger. Der er et stort udvalg af både lydbøger og ebøger. Tag et kig her og lad dig inspirere.

Du skal være oprettet som låner på dit lokale bibliotek for at bruge eReolen. Når du låner bøger på eReolen, skal du ikke tænke på at aflevere dem igen. De holder simpelthen bare op med at virke, når dit lån udløber.

 

3. Libby

Logo for app'en Libby

Vil du gerne læse bøger på engelsk? Libby giver dig adgang til et væld af engelsksprogede bøger i form af netlydbøger og ebøger. Det er nemlig app'en til det tilbud, der hedder eReolen Global, som fungerer på samme måde som eReolen.

For at låne skal du være logget ind. Det gør du ved at trykke på knappen "Add Your Card". Herefter vælger du KøgeBibliotekerne og indtaster dit cpr-nummer eller lånerkortnummer og den kode, du bruger til at låne på biblioteket med. Nu er du klar til at læse og lytte med Libby.

 

4. Den Danske Ordbog

Logo for app'en Den Danske Ordbog

Er du i tvivl om et ords betydning, er det godt at have en ordbog ved hånden. Det kan du få helt gratis ved at hente Den Danske Ordbog som app. Den er nem og overskuelig at bruge. Ordbogen fungerer både som betydnings- og retskrivningsordbog.

 

5. Goodreads

Logo for app'en Goodreads
Goodreads er et engelsksproget univers for læsere og boganbefalinger. Appen er fuld af anmeldelser og anbefalinger.

Hvis du opretter en profil, kan du gemme bøger, du har læst og give dem karakterer. Du kan få anbefalinger til nye læseoplevelser baseret på bøger, som du tidligere har læst. Du kan også lave lister med bøger, som du gerne vil læse og diskutere bøger med andre læseheste.

 

Materialer