Menneskets rejse til Månen
Mennesket har altid kigget op på Månen om natten, tiltrukket af mystikken og drømmene, der er forbundet med vores nærmeste nabo i rummet.
Det meste af Verden så til, da Neil Armstrong satte de første fodaftryk på Månens overflade. Men hvad gik egentlig gået forud for denne fantastiske rejse?
Det hele startede med udviklingen af raketfremdriften under 2. Verdenskrig. Den ledende tyske forsker Wernher von Braun var med til at udvikle raketterne V1 og V2, som blev brugt til angreb på det sydlige England. Efter krigen bosatte han sig i USA og blev en af de ledende forskere på det amerikanske rumprogram.
Rumkapløbet mellem USA og Sovjet
Da 2. Verdenskrig var slut, startede et kapløb mellem USA og Sovjet om at udvikle den nye raketvidenskab. Alligevel kom det som en overraskelse for alle, da Sovjet sendte satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden den 4. oktober 1957. Faktisk skabte opsendelsen noget nær krisestemning i det amerikanske rumprogram.
Kort tid efter, den 3. november samme år, var Sovjet også de første til at sende et levende væsen ud i rummet, nemlig hunden Laika. Og ikke nok med det. Den 12. april 1961 blev Jurij Gagarin som det første menneske sendt i kredsløb om Jorden i Vostok 1.
Dermed var grunden lagt til et hektisk kapløb mellem USA og Sovjet om at udforske rummet. Amerikanerne sendte Alan Shepard ud i rummet i maj 1961 i rumfartøjet Freedom 7, så de fulgte tæt efter Sovjet. Men kunne USA blive de første til noget i det nye kapløb?
Den første kvinde i rummet var også sovjetisk. 16. juni 1963 blev Valentina Tereshkova sendt i kredsløb om Jorden i Vostok 6.
Det lykkedes for Sovjet at sende flere sonder til Månen i slutningen af 50’erne. USA får sendt nogle sonder af sted i starten af 60’erne. De fleste havde som mål bare at ramme Månen, hvilket ikke var så nemt, som det lød. Faktisk ramte flere af sonderne forbi.
I midten af 60’erne gennemførte både USA og Sovjet flere rumprogrammer. USA med Mercury og Gemini, og Sovjet med Vostok og Voshkod. Erfaringen med disse programmer rustede begge nationer til yderligere at udforske Månen og resten af rummet.
This nation should commit itself...
Den 25. Maj 1961 blev en historisk milepæl for kapløbet mod Månen. På denne dag talte den amerikanske præsident til kongressen. Budskabet var, at USA skulle sende mennesker til Månen i løbet af det indeværende årti. Flere af Kennedys taler var både historiske og visionære:
”I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the Moon and returning him safely to Earth”.
Da Kennedy talte til 40.000 mennesker på Rice University Stadium den 12. september 1962, sagde han disse berømte ord:
“We choose to go to the Moon...We choose to go to the Moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard!”.
Mange vil sikkert også huske Kennedy’s henvisning til bjergbestigeren George Mallory. Da han blev spurgt om, hvorfor han ville bestige Mount Everest, svarede han: “Because it’s there!”
Kennedy blev med sine ambitioner og engagement en bannerfører og et symbol på menneskets første rejser til Månen.
Kennedy foreslog et samarbejde mellem USA og Sovjet
I 1963 foreslog Kennedy, at USA og Sovjet skulle arbejde sammen om at landsætte en mand på Månen. Nikita Khrusjtjov var tæt på at sige ja til forslaget. Men den plan døde sammen med Kennedy, da han blev skudt i november i Texas.
Kennedy’s tale i 1961 blev startskuddet til USA's rumprogram, som gik under det legendariske navn Apollo. Det var en meget svær og utrolig ressourcekrævende opgave, som heldigvis resulterer i mange nye gennembrud.
Sovjet stod ikke tilbage for USA og sendte flere kapsler ud i rummet. Det var ikke ufarligt. I 1967 går det galt flere gange. I januar brændte 3 astronauter inde under en prøve i en kapsel til Apollo 1. I april brændte en sovjetisk kosmonaut ihjel på vejen hjem til Jorden i sin kapsel.
I kredsløb om Månen
Apollo-programmet gik efterhånden ind i sin afgørende fase. I december 1968 fløj den første bemandede mission mod Månen med Apollo 8. Alt gik efter planen, og missionen var en succes. Frank Borman, James Lovell og William Anders blev de første mennesker, der gik i kredsløb om Månen.
Måske vil nogle huske den hilsen fra Skabelsesberetningen i Biblen, som besætningen læste op til Jordens befolkning på vej hjem fra Månen.
Efter et par yderligere vellykkede tests var USA endelig klar til den afgørende landing på Månen med Apollo 11.
One small step ...
Den 110 meter høje Saturn 5 raket begyndte sin rejse mod Månen den 16. juli 1969. I toppen af raketten sad Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins fastspændt. Turen ville tage cirka 3 dage.
Ved ankomsten til Månen gik astronauternes fartøj ind i kredsløb om vores nabo. Herefter svævede Armstrong og Aldrin ind i månemodulet ”Eagle”, der skulle bringe dem ned til overfladen, mens Collins blev tilbage i kredsløb i service-modulet ”Columbia”. Det var nu den 20. juli.
Astronauterne koblede de to moduler fra hinanden, så Eagle kunne begynde at nærme sig Månens overflade. Alarmen gik i gang to gange på vej ned. Heldigvis var det ikke alvorligt. Regnekraften om bord på Eagle svarede nemlig dårligt nok til en lommeregner i dag, så systemet blev nemt overbelastet.
Armstrong tog kontrollen over Eagle omkring 180 meter fra overfladen for at finde et sikkert sted at lande. Tanken var ved at være tom for brændstof. Klokken var præcis 15:17:04 dansk tid, da Armstrong satte Eagle ned, og fortalte en ventende verden, at ”The Eagle has landed.” Det viste sig senere, at der kun var brændstof til yderligere 21 sekunders flyvning. Månelandingen blev fulgt af 723 millioner mennesker, der stirrede fascineret på TV-skærmen.
Astronauterne Armstrong og Aldrin ventede 6 timer, inden Armstrong åbnede døren ud til denne fremmede verden, som bestod af fint gråt støv. Klokken 21:56 satte Neil Armstrong den første fod på Månen med de ikoniske ord: ”That’s one small step for man, one giant leap for mankind.”
Cirka 20 minutter senere fik Armstrong selskab af Aldrin. De brugte derefter 2 timer og 15 minutter på at undersøge Månen, plante det amerikanske flag og lave mindre eksperimenter.
Efter endt arbejde lettede de to astronauter fra Månen for at koble Eagle sammen med Colombia igen. Derefter begyndte rejsen tilbage til Jorden, hvor en begejstret befolkning ventede på at hylde dem. USA havde vundet kapløbet mod Månen. De havde endda gjort det inden for den tidsramme, som Kennedy stak ud i sin tale i 1961.
Houston, we have a problem
Efter Apollo 11 blev der sendt yderligere 6 raketter til Månen, men det var kun 5, der landede på overfladen. Nogle vil måske huske, at Apollo 13 fik problemer på vej til Månen, fordi en brændstoftank sprang i luften. Besætningen gjorde opmærksom på problemet med de berømte ord: ”Houston, we have a problem.”
Alle besætninger i Apollo-programmet kom godt tilbage til Jorden. Interessen for Månen begyndte at dale, og programmet endte med at blive lukket ned.
Mars er næste mål
I stedet fulgte en tid med ubemandede missioner til Mars og de ydre planeter i vores solsystem. Den Internationale Rumstation ISS var stadig i kredsløb om Jorden. Rumteleskopet Hubble blev sendt ud i rummet og gjorde det muligt at studere andre galakser.
Flere ulykker kostede menneskeliv. Challenger eksploderede 76 sekunder efter start den 28. januar 1986, og besætningen på 7 astronauter omkom. Rumfærgen Columbia brændte op på vej retur fra rummet, da den bevægede sig ind i Jordens atmosfære . Det skete den 1. februar 2003, hvor 7 mennesker døde.
Kan vi bo på andre planeter?
Nutildags er der også private firmaer, som har interesse i rumfart. En af spillerne er SpaceX, som blev grundlagt af den visionære Elon Musk, der også er kendt for Tesla-bilen. SpaceX's ultimative mål er at gøre det muligt for mennesker at bo på andre planeter i vores solsystem.
Kina har også succes med at nå frem til Månen. Den 3. januar landede Chang’e 4 på månens bagside. Kina har også planer om at sende mennesker til Månen.
USA vil sende mennesker til Månen igen i 2024. Det nye program hedder Artemis. Målet er at sende en kvinde og en mand af sted for at etablere en base, som kan gøre turen videre til Mars nemmere.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Mikael Gjelstrup fra Favrskov Bibliotekerne.