Årets klassiker er Leif Panduro
Titler som Ka' De li' østers?, Rend mig i traditionerne, De uanstændige og Støvsugerbanden er mejslet ind i dansk populærkultur - også selv om man måske ikke lige kender historierne, og selv om Leif Panduro måske heller ikke længere er helt så meget folkeeje, som han var engang.
Men der er god grund til at dykke ned i forfatterskabet, for det er stadig fyldt med aktuelle tematikker.
Barsk familiebaggrund
Leif Thormod Panduro blev født i 1923 og hans barndom og opvækst var svær. Hans mor blev indlagt på grund af psykisk sygdom, da han var helt lille, og han kom i pleje hos en onkel og tante, der ikke lagde skjul på, at de fandt ”fostersønnen” besværlig. Sin far havde han kun sporadisk kontakt med, og faren, der var nazisympatisør, blev likvideret af modstandsbevægelsen i 1944.
Som ung frygtede Leif Panduro at have arvet morens sygdom og følte skyld over farens politiske holdninger. Den unge Panduro var imidlertid højt begavet og klarede sig godt. Han uddannede sig til tandlæge, men blev ikke glad for jobbet – til gengæld gav det ham inspiration til debutromanen Av, min guldtand, som udkom i 1957 med satiriske skildringer af livet i provinsen.
Kritik a la Salinger
Den efterfølgende Rend mig i traditionerne er blevet set som en dansk pendant til J.D. Salingers klassiker Forbandede ungdom (eller Griberen i rugen), hvor forældregenerationens stivnede traditioner udstilles samtidig med at der stilles spørgsmål ved, hvad normalitet egentlig er.
I opfølgeren De uanstændige clasher småborgerlighed og frisind, da den 18-årige Thomas, som er flyttet til Charlottenlund med sine konservative forældre, fascineres af tvillingerne Topsy og Mick fra den helt anderledes erotisk frigjorte nabofamilie. De uanstændige blev filmatiseret med stor succes i 1983 af Edward Fleming, med Lars Bom i hovedrollen som Thomas.
Vildt succesfulde tv-spil
Hul igennem til den helt brede befolkning fik Leif Panduro med sine tv-spil, der blev massive seer-succes’er fra slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne, bl.a. Farvel, Thomas (1968), Rundt om Selma (1971) og Louises Hus (1977).
Panduro stod også bag tv-krimi-hits som serierne Ka' De li' østers? og En by i provinsen. Til sidstnævnte var han manusforfatter på hele den første sæson. Han var også forfatter til adskillige afsnit af Huset på Christianshavn.
Kittel-aristokrati og satire
Leif Panduros foretrukne miljø for sine tv-spil er rammende blevet kaldt for ”kittel-aristokratiet”, altså velfærdssamfundets højere middelklasse, hvor alt egentlig går godt, og så alligevel overhovedet ikke.
Tit handler tv-spillene om fortrængninger og fejhed, om alt det man ikke vil tale om, det man forsøger at feje ind under gulvtæppet, mens alting på overfladen ser så pænt og rigtigt ud.
Det er præcis af den grund, at Leif Panduro ofte omtales som Danmarks nationalpsykiater. Selv om det kan lyde alvorligt, så er der i Leif Panduros bøger og tv masser af humor, satire og ironi.
Leif Panduro døde den 16. januar 1977 i Asserbo af hjertelammelse, 53 år gammel. Han ville i år være fyldt 100 år og markeres på Klassikerdagen den 19. september.
Meget mere Panduro
Herunder finder du et udvalg af Leif Panduros bøger, lydbøger, film og tv-dramatik. Du kan finde meget mere, hvis du søger i vores samling eller på eReolen.