Vi hjælper gerne med at skaffe bøger hjem til din læseklub
Vi hjælper gerne med at skaffe bøger hjem til din læseklub

Bestil bøger til din læseklub

23.10.19
Læseklubber har mulighed for at bestille mange eksemplarer af en titel. Læs om, hvordan I gør, hvor tidligt I skal bestille, og hvor længe I kan låne.

Biblioteket hjælper gerne læseklubber med at skaffe bøger i flere eksemplarer. Har vi ikke selv eksemplarer nok, forsøger vi at låne dem fra andre biblioteker.

Netop fordi I skal bruge mange eksemplarer af en bog, vil vi gerne have bestillingen senest 2 uger før, at I skal i gang med at læse bogen.

Jeres læseklub har sikkert masser af idéer til, hvad I skal læse, men hvis I savner  inspiration, vil vi gerne anbefale nogle bøger til jer. Vi hjælper også gerne med at finde anmeldelser, forfatterportrætter og supplerende litteratur til jer. 

 

Sådan bestiller og låner du bøger til en læseklub

  1. Vælg en titel, som blev udgivet for mindst 2 år siden. Skal I læse flere bøger i løbet af en sæson, må I meget gerne sende en oversigt over de ønskede titler samt antal eksemplarer og ønsket afhentningsdato.
  2. Henvend jer til det lokale bibliotek i god tid -  mindst 2 uger før, at I skal læse bogen. I er også velkomne til at sende jeres bestilling til fiktion@koege.dk
  3. Bestil alle de eksemplarer, I skal bruge, på én gang. Det vil sige, at jeres læseklub skal have en fast kontaktperson, som bestiller alle de eksemplarer, I skal bruge, på én gang
  4. Læseklublederen får besked, når bøgerne er klar til afhentning.
  5. Læseklublederen låner alle bøgerne på én gang. Man kan låne dem i både den betjente og den selvbetjente åbningstid.

 

Regler for udlån til læseklubber

  1. Der skal være en fast kontakt, som er ansvarlig for læseklubben. Den ansvarlige bliver oprettet som læseklubbruger og låner materialerne til læseklubben. Vedkommende skal legitimere sig ved oprettelse af læseklubben.
  2. Der skal være minimum 5 medlemmer i jeres læseklub.
  3. Materialerne kan lånes, reserveres og fornyes efter de regler, som gælder for de enkelte materialer.
  4. Læseklubledere skal ikke betale bøder, men der skal betales erstatning for bortkommet/ødelagt materiale.
  5. Læseklubledere bliver varslet, når lånte materialer snart skal afleveres, og får hjemkaldelser i lighed med øvrige brugere (men uden, at der tilskrives bøder).