Det er en luksus at læse romaner!

Alting ser anderledes ud, når man ser det fra et andet perspektiv, og netop det at se verden med andre øjne er, hvad litteratur kan. Men litteratur tager tid og kræver ens fulde opmærksomhed. Derfor er bøger i dag et luksusgode; ikke (nødvendigvis) fordi de er dyre, men fordi vores tid er dyrebar.

Og dog … set ud fra et andet perspektiv, giver bøgerne os en mulighed for at gennemleve store tidsafstande på meget kort tid.

Vi bliver kogt langsomt

På ca. 12 timer (lydbogens varighed) gennemlever vi i Jens Smærup Sørensens prisbelønnede roman ”Mærkedage”, 70 års Danmarkshistorie bundet op på familiens fester og traditioner.  I det virkelige liv sker forandringerne så langsomt at vi knap nok bemærker dem – og pludselig står forsamlingshusene tomme, landevejskroerne må dreje nøglen om. Hvad skete der?

Speeder man hastigheden op og ser tiden i hurtig gengivelse, som vi gør i ”Mærkedage”, hvor vi følger 3 generationer, bliver forandringerne ganske tydelige. Forskellene fra dengang (1934) og nu (2003) er kolossale. Men for det enkelte mennesker, over et helt liv, tager den ene dag den næste og man opdager ikke disse små ændringer. Det er som i analogien om frøen i det varme vand. Putter man en frø i en gryde koldt vand og skruer langsom op for varmen, opdager den ikke, at den ender med at blive kogt. Via litteraturen mærker vi temperaturstigningen eller med andre ord: via litteraturen opdager vi, hvordan tiden ændrer os og vores omgivelser.

Vi lever livet forlæns

Den engelske forfatter Julian Barnes er en mester til at skildre, hvordan vores følelser og erfaringer former os som mennesker. Vores væremåde og sindstilstand ændrer sig gennem årene; umærkelige små forvandlinger, der langsomt sætter sine spor. Først når vi i en høj alder vender os om og skuer ud over et langt liv, kan vi (måske) se, hvordan disse detaljer gjorde os til dem vi blev. Ting tager tid!

I sin roman ”Den eneste historie” får en mixed double i den lokale tennisklub en skæbnesvanger betydning for den 19-årige Paul, der forelsker sig hovedkulds i Susan, sin 48-årige tennismakker. Forholdet varer godt ti år og bliver Pauls historie, som han, som ældre herre, ser tilbage på. I bagklogskabets klare lys, ser han, hvordan denne kærlighedshistorie blev bestemmende for resten af hans liv. Et liv forstås som sagt bedst baglæns som Søren Kierkegaards kloge ord lyder.

I romanen fortæller Paul om de elektriske kløvemaskiner, hvor ”et stykke brænde placeres på en metalslidske og presses langsomt frem mod en æg, der med en udsøgt lyd flækker brændet langs årerne. Livet er, tænker Paul, et tværsnit: en stamme skåret over på tværs. Men erindringen flækker, ligesom kløvemaskinen, livet på langs og skaber forbindelse og sammenhæng i en anden retning”.


Man kan sige, at litteraturen er en form for en kløvemaskine, der viser os de lange linjer og forbindelser. Litteraturen giver os en mulighed for at indleve os i de store følelser og erfaringer, der ellers ville tage et helt liv for os at erhverve og pludselig ser vi et mønster eller en mening i livets små tilfældigheder. Det er en luksus!  

af bibliotekar Randi Petersen

 

Luksusgoder
Luksusgoder
09.04.19