Tabulitteratur

Hvad er mere lokkende end æblet på Paradisets træ, nøglen til Pandoras æske eller Vatikanets liste over forbudte bøger.

Index Librorum Prohibitorum er den katolske kirkes oversigt over forbudte bøger. En liste der blev ajourført frem til 1961.

I dag har mange af disse bøger status som klassikere og er en del af verdenslitteraturens kanon. Emilie Zola og Jean-Paul Sartre stod opført på denne liste med opera omnia, dvs. alle værker.

Herhjemme i Danmark vakte digteren Rudolf Broby-Johansen skandale i 1922 med digtsamlingen Blod og blev idømt 300 kr. i bøde og 14 dages fængsling. Anklagen lød på utugtighed. 

Diskussionen om den farlige og anstødelige litteratur for børn og voksne popper til stadighed op i den offentlige debat. I 1989 blev Rødhætte forbudt på skoler i Califonien for noget så "skandaløst" som, at Rødhætte medbringer vin i kurven. I de senere år har debatten handlet om piberygende voksne i børnebøger, som vi ser det i Rasmus Klump og Alfons Åberg.

Af Anonym (ikke efterprøvet)
10.08.16