Jeg læser (også) klassikere…

03.08.17
Læservaner og gode læseoplevelser. Hvad, hvor og hvornår læser du?

Her fortæller bibliotekar Jon Petersen om sine valg af bøger. Vi vil meget gerne høre om dine valg og vaner.
Skriv til oplevelse@koege.dk

Nyt på hylderne
Nyt er ofte tiltrækkende. Nysgerrigt drages jeg mod det, jeg ikke kender. Nye forfattere, som andre taler godt om. Eller bare nye bøger af forfattere, hvis tidligere værker jeg synes godt om.

Og det er der mange gode grunde til – de lever jo i min tid, mange af dem skriver om hændelser, jeg også oplever. Nogle af dem skriver nærmest om mig og mine kredse, så jeg ser mig selv med en andens øjne. Eller ser min samtid med en andens øjne. Eller skriver om fortiden, set med nutidens viden om, hvad den udviklede sig til.

Jeg læser mange nye bøger
Sådan skal det vel også være, når man er bibliotekar. Man skal følge med – også selvom der kommer så meget, at det er helt umuligt at følge det hele.

Imellem går jeg andre veje
Jeg læser også klassikere. Af flere grunde. Oplagt er at de er blevet klassikere ganske enkelt fordi det er gode bøger. Mange titler er gået bort i glemsel, fordi de ikke formåede at give mening uden for deres egen tid. Klassikerne, de holder hele vejen. Og mange af dem er blevet forbilleder for nye forfattere. Gå tilbage til originalen og oplev dens friskhed.

Forlagene véd det godt – og nutidens store forfattere også. Således har Haruki Murakami skrevet efterord til den nye udgave af Raymond Chandlers ”Farvel min elskede”. En helt igennem storslået rejse tilbage til de sene trediveres Los Angeles, hvor vi følger Philip Marlowes noget slingrende færd frem mod en løsning af gåden – hvad blev der af gangsteren Moose Malloys gamle flamme, Velma? Alene sproget, bipersonerne og de små scener, som Chandler hang på handlingens skelet gør bogen værd at læse. Igen.

Gensynets åbenbaringer
Klassikerne har også været der – hele vores liv. En bog, jeg læste som ung og som gjorde et stort indtryk på mig, kan stadig være en kæmpe oplevelse at genlæse – måske 30 år efter jeg læste den første gang. Nu igen med helt andre vinkler på det, jeg læser – og derved vise mig, hvor jeg har ændret mig

For nylig genlæste jeg Aksel Sandemoses ”Det svundne er en drøm” – et fantastisk og lidt snørklet værk, hvor hovedpersonen John Torson over flere år skriver til den søn, han aldrig mødte. Fot at forklare sig. De samme hændelser fortælles flere gange, hver gang med nye vinkler affødt af Torsons nye indsigter – eller fortrængninger. Det hele brydes op af Torsons små essayistiske indlæg undervejs, med hans syn på filosofi, Europas historie og alt mellem himmel og jord. Og kvinder og mord – det eneste, der egentlig interesserer os. Denne gang var det helt nye elementer i bogen, der greb mig – jeg oplevede ikke Torson på samme måde som sidst. Men denne gang var vi også pludselig blevet lige gamle….
 

Og der er jo så mange at vælge at vælge mellem…
Jeg kunne have læst Gustav Wied, og siddet dér gnækkende over Livsens Ondskab. Eller genlæst Herman Hesses ”Steppeulven” for at undersøge hvilke indsigter, den ville give mig denne gang. Eller hygget mig med Simenons Maigret i et Paris der på godt og ondt ikke er mere. Eller … men jeg vil jo også nå at læse nye bøger!

Materialer
Reservér
  • Bog

Farvel, min elskede : roman (Ved Grete Juel Jørgensen)

Af Raymond Chandler (2013)
Læs mere
Aksel Sandemose: En flygtning krydser sit spor : Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven
Reservér
  • Bog

En flygtning krydser sit spor : Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven

Af Aksel Sandemose (1994)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Livsens ondskab (278 sider)

Af Gustav Wied (1966)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Maigret og den gamle grevinde : kriminalroman (Ved Amrit Maria Pal)

Af Georges Simenon (2014)
Læs mere