Foto: Håkon Sataøen/Unsplash

Vinterkrimier

02.01.24
Kridhvide vinterlandskaber kan både være skræmmende og smukke. Måske er det derfor de tit er bagtæppe i krimifortællinger. Er du til krimiberetninger fyldt med sne og is, så se mere her.

Der er noget med vinter og krimier. Som om vintertiden klinger særligt godt med krimigenrens fortællinger.

En gammel ødegård et sted langt inde i en sneklædt skov, dybe søer, tilsneede landskaber, træer i skarp silhuet mod en glasklar himmel, fugle der kredser ildevarslende over nøgne trætoppe, en bil der er gået i stå, hår med rimfrost i, bloddråber i det udstrakte hvide.

Den frosne verden er både ubarmhjertig og afvisende og samtidig har den noget dragende over sig. Måske er det derfor, så mange krimier udspiller sig i vinterlandskaber, og derfor det giver en helt særlig stemning at læse dem.

På Køge Bibliotek har vi lavet en udstilling i Fiktion med vinterkrimier, som du kan gå på opdagelse i. Kig forbi og tag en med hjem eller lad dig inspirere herunder.

Materialer