Lektørudtalelse

Forfatter: Gitta Jürgensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Hvor er det dejligt, at Musen Malle udsendes i et nyt oplag. Den har virkelig været savnet. Det forrige fra 1984 er for længst slidt i laser. Musen Malle lever i skoven tæt ved den store vej.Malles tid går med at samle forråd og finde føde. Det allerbedste er den gule kornmark på den anden side af vejen. En dag løber Malle over vejen, men der kommer en bil, og Malle bliver kørt ihjel.Klart, enkelt og usentimentalt beskrives, hvordan de små dyr og bakterier spiser af Malles døde krop. Hele tiden understeges det, at Malle under nedbrydningprocessen ikke mere kan mærke noget. Endag er Malle helt væk, men der, hvor hun døde, vokser en mælkebøtte op. Døden giver næring til nyt liv. En smuk og flot slutning, der giver døden en slags mening. Så fint og enkelt kan naturenskredsløb forklares. Den korte, præcise tekst modsvares helt af illustrationerne og deres enkle letaflæselige billedstil: klare, stærke farver i adskilte felter trukket op med sorte konturstreger.Musen Malle er en afPer Holm Knudsens fineste billedbøger. Nu mere end 20 år efter er det stadigvæk den bedste og mest oplagte bog til de mindste billedbogsbørn, der vil vide, hvad der sker, nåret dyr dør i naturen