Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

En rejse gennem de bedste danske billedbøger fra 1835 til i dag. Bogen kan læses højt for de 3-7-årige

Beskrivelse

I anledningen af Gyldendals 250 års jubilæum, udgives denne antologi. Bogen introduceres med et forord af HKH Kronprins Frederik, der opridser vigtigheden af at læse højt for børn, dels for at dyrke nærheden og dels for at nære barnets fantasi. Herefter præsenterer antologien i omvendt kronologisk rækkefølge en vifte af danske billedbogsklassikere startende med Ida Jessens "Da Carl næsten sov i telt" og sluttende med H.C. Andersens "Fyrtøjet". Blandt de mange andre udvalgte er fx Kim Fupz Aakesons humoristiske "Vitello", Jens Sigsgaards "Palle alene i verden" med Arne Ungermanns kendte illustrationer, Halfdan Rasmussens børnerim ledsaget af Ib Spang Olsens karakteristiske streg og Ole Lund Kirkegaards "En flodhest i huset"

Vurdering

Bogen giver et fint overblik over de bedste billedbøger, der er blevet læst højt for danske børn gennem de sidste 250 år. En rigtig flot bog, der indeholder cremen af danske billedbøger for de 3-7-årige

Andre bøger om samme emne

Der findes en del antologier til oplæsning for målgruppen, bl.a. Der var engang - for de små