Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Den gnavne bjørn Boris får besøg af en masse uventede, feststemte gæster. Se, om du kan tælle dem allesammen. Tællebog i pap til børn fra 2-4 år

Beskrivelse

Tæl til ti sammen med bjørnen Boris. På hvert opslag er der dyr, der skal tælles. Først er der én gnaven Boris. Så kommer der to stinkdyr, tre mus, fire gæs, fem egern, seks skildpadder, syv fugle, otte elefanter, ni pindsvin og ti bævere. En masse dyr, der kommer og besøger Boris og som elsker at feste og hygge sig. Til sidst ses igen "1 gnaven bjørn". Bogen er med tykke papsider. Ryan Higgins har skrevet flere billedbøger om Boris, fx Boris og den store storm

Vurdering

Boris er gnaven, ugæstfri og utålmodig, men altså også ret nuttet! Hans festglade, ubudne gæster er vilde og sjove, og de sætter gang i stemningen med konfetti, sang og dans. Men Boris forbliver gnaven. Tegningerne er skønne og udtryksfulde som altid, når det gælder Boris-bøger og det er nogle sjove, små beskrivelser af dyrene, som supplerer tegningerne. Man sidder tilbage med et stort smil på læben efter endt læsning

Andre bøger om samme emne

Tællebøger findes der mange af. Man kan fx også tælle med Bamse i Vi tæller og med Rasmus Klump i Rasmus Klump - min første tælle-bog