Billedstrøm 2021 bliver til éndags-eventet ‘7 timer med visuelle fortællinger’

Hvordan gennemføres Billedstrøm i 2021?

I lyset af det seneste års udfordringer med covid19, vil Billedstrøm få et andet format i 2021 end planlagt.

Billedstrøm handler i sin grundidé om at være sammen, at føle, røre og sanse kulturen i konkret og overført betydning. Dette holder vi ved!

I år gennemføres i stedet ‘Billedstrøm - 7 timer med visuelle fortællinger’, som er en nedskaleret model af festivalen. Denne afholdes lørdag d. 25. sep. 2021 og er åben for alle borgere! Her vil være fokus på få men super gode aktiviteter, på visuelle fortællinger i forskellige former, og på at se frem mod et farverigt 2022!

Vi er i fuld gang med at få lagt sidste hånd på vores – hvis vi selv skal sige det – meget seje program for dagen, og vi glæder os så meget til at dele det med jer. Så følg med herinde eller på vores side på Facebook, hvor vi løbende vil komme med opdateringer frem mod dagen.

Billedstrøm Konference afholdes tirsdag d. 28. september

Vi er glade for, at vi stadig kan afholde vores faglige konference knyttet til Billedstrøm. Denne er rettet mod fagpersoner inden for kultur- og det pædagogiske område på tværs af landsdele. Vi har sammensat et program af høj kvalitet, hvor både teori og praksis kommer i spil – og hvor tværfaglighed i netværket vægtes højt, så alle de voksne små børn møder, kan være med til at fremme arbejdet med visuel kultur.

Program frigives snarest - følg med her og på Billedstrøms Facebook side.

Links