Nogen siger at rom skal drikkes rent, men det kan også nydes med cola og et par stænk frisk limesaft.

Rom og røverhistorier

11.01.21
Nej det er ikke Italiens hovedstad! Det her handler om de gyldne dråber, der laves af sukkerrør fra varmere himmelstrøg, og de litterære associationer man får.

Jeg fik en rigtig flot bog i gave - Caribisk rom: et hav af smag.
Den beskriver med interessante detaljer romproduktionen, fra sukkerrørerne bliver høstet, til drikken hældes i romglassene. 

Herudover er den krydret med underholdende anekdoter: f.eks. at Lord Nelson´s lig blev fragtet tilbage i en kiste fyldt med rom. Alkoholen skulle konservere kroppen, så den kunne holde sig intakt hele vejen til England. Undervejs tappede søfolkene i al hemmelighed rom fra kisten som de herefter drak. 

Episoden har senere lagt navn til rommen Pussers Navy´s Nelson´s Blood. 

Rom og litterære associationer

Det er jo herligt med den slags anekdoter, og det ledte mine tanker hen på fortællinger der kan relateres til rom - både i litteratur, film, spil og musik.

Mine tanker førte mig en tur til Skatteøen og andre pirathistorier, men jeg kom også forbi alvorligere emner som førte mig til slavernes elendige forhold i sukkerrørsplantagerne.

Resultatet af mine associationer ses herunder.
Skål og god læsning!

Tags
Materialer