Du kan se "Peddersen og Findus - Den bedste jul nogensinde" på Filmstriben

Julehygge med Peddersen og Findus

15.12.20
Kom i julestemning med en god film på Filmstriben

Sven Nordqvists populære serie af billedbøger om gamle Peddersen og hans finurlige kat Findus er elsket af både børn og voksne. Flere af dem er filmatiseret og oplagte til en hyggelig stund, hvor hele familien er samlet i sofaen.

En af dem er "Peddersen og Findus - den bedste jul nogensinde", som nok kan hjælpe julestemningen lidt på gled. Findus har store planer for julen. Der skal bages peberkager og pyntes op. Juletræet skal ind i stuen, og der skal naturligvis være masser af sne.

Sneen kommer i store mængder. Men under turen i skoven efter det helt perfekte juletræ kommer Peddersen til skade med sin fod. Nu er julen i fare! Heldigvis er Findus en opfindsom kat, så mon ikke det bliver en god jul alligevel? Måske den bedste nogensinde!

Tags
Materialer