Lykke-Per: Er lykken skræddersyet og skæbnebestemt?
Henrik Pontoppidan skrev i 1898 romanen ”Lykke-Per”. Det er en udviklingsroman om drømmeren Per Sidenius, som rejser fra sit jyske barndomsland til hovedstaden for at vriste sig fri af sit strenge ophav og finde lykken.
Mere end 100 år senere puffer værket stadig til læseren: Hvad er der med ham Per? Hans livsbane fører ham mod lykken – eller rundt om den? – og lander ham et sted i Thy. Hvilken slags lykke ender han op med? Og hvem er hun, hende Jakobe, kvinden han forelsker sig i?
Som læser bliver man testet på sine egne forventninger om, hvad lykke er, når man følger Pers fra- og tilvalg gennem de mange sider.
"Lykke-Per" er en mastodont af en klassiker, og vi glæder os til at se Bille Augusts bud på en filmatisering. Filmen har premiere i de danske biografer den 30. august. "Lykke-Per" bliver desuden vist som miniserie i 2019 på TV2.
Du kan læse meget mere om Lykke-Per og Henrik Pontoppidan her:
100-året for Pontoppidans Nobelpris
Det er nok ikke helt tilfældigt, at Bille August har kastet sig over Henrik Pontoppidans "Lykke-Per", netop i år - 100-året for at Pontoppidan modtog Nobelprisen i Litteratur.
Faktisk var der hele to danske forfattere, der kunne lade sig hylde i 1917, nemlig Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup.
Ligeledes har DR's Skønlitteratur på P1 med vært Klaus Rothstein, sendt 2 udsendelser om Nobelprisenmodtagerne. Du kan lytte til dem her:
- Klaus Adolph Gjellerup (Sendt 11. oktober 2017)
- Henrik Pontoppidan (Sendt 18. oktober 2017)
