Husk alle de gode bøger - ny funktion i vores app

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.04.20
Du kan gemme materialer hurtigt og nemt på huskelisten.

Har du fundet en god bog? Sæt den på huskelisten i app'en Biblioteket, så du ikke har glemt den, når du har tid til at læse den.

Når du har opdateret din app til den nyeste version i Google Play Store eller App Store, skal du bare trykke på hjertet ved bogen. Så kommer materialet på din huskeliste.

Hvis du allerede har en huskeliste på hjemmesiden, kan du synkronisere den med huskelisten i app'en. Det gør du hurtigt og nemt ved at logge dig ind her på hjemmesiden. Det er alt, hvad du skal gøre. Så vil de to huskelister blive synkroniseret, så når du tilføjer et materiale til huskelisten i app'en, kan du også se den på din huskeliste på hjemmesiden og omvendt.