Bibliotekspunkt i Ejby

Åben bog. Foto: Trine Sand Skjøldberg
I bibliotekspunktet kan du hente og aflevere materialer fra KøgeBibliotekerne i åbningstiden hos Ejby Medborgerhus.

Hent og aflever bøger hos Ejby Medborgerhus

I bibliotekspunktet kan du hente og aflevere materialer fra KøgeBibliotekerne i åbningstiden hos Ejby Medborgerhus.

Vær opmærksom på, at hvis du vil aflevere lånte materialer igen hos Ejby Bibliotekspunkt, skal du aflevere dem minimum 2 dage før udlånsfristen udløber. Ellers kan der komme et gebyr på, da materialet først bliver registreret som afleveret i vores system, når det er kommet retur til Køge Bibliotek.

 

Bestil materialer på vores hjemmeside

På vores hjemmeside kan du bestille materialer, som du gerne vil afhente i bibliotekspunktet. Husk først at vælge Ejby Bibliotekspunkt som afhentningsfilial. Det gør du ved at redigere din brugerprofil under "Min konto". Se eventuelt også vores vejledning.

 

Få besked når materialet er klar til dig

Når materialet bliver pakket og kørt ud fra Køge Bibliotek, vil du modtage en sms eller mail, hvis du har udfyldt din brugerprofil med oplysninger om dit mobilnummer og/eller din mailadresse. Det kan du også gøre under "Min konto".

Du skal bare være opmærksom på, at når du får besked om, at materialerne er klar til dig, kan du først hente dem den næste dag efter kl. 12.

 

Særlige vilkår

Når du henter eller afleverer materialer via bibliotekspunktet, starter udlånstiden den dag, hvor materialet bliver sendt ud fra hovedbiblioteket, og slutter den dag, det er retur på hovedbiblioteket. Det betyder, at den reelle udlånstid for borgeren bliver forkortet med minimum 2 dage.

Det vil sige, at hvis afleveringsdatoen falder på

  • en tirsdag, onsdag, torsdag, fredag eller lørdag, skal du aflevere dagen før
  • en mandag, skal du aflevere om lørdagen
  • første dag efter en helligdag, fx 2. påskedag, skal du aflevere materialet den sidste hverdag før

I bibliotekspunktet har KøgeBibliotekerne opsat en computer med internet-adgang, som du kan bruge til selvbetjening. Her kan du bestille materialer eller betale eventuelle bøder på grund af for sen aflevering. Computeren giver kun adgang til bibliotekets hjemmeside.

 

Adresse

Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19
4623Ll. Skensved

Kontakt

Telefon: 56 67 28 00

Åbningstider

Uge: 12, 18.03 - 24.03Åbningstider
Mandag
10:00 - 13:00
Tirsdag
15:00 - 18:00
Onsdag
10:00 - 13:00
Torsdag
15:00 - 18:00
Fredag
15:00 - 18:00
LørdagLukket
SøndagLukket
Uge: 12, 18.03 - 24.03
næste ›‹ forrige