Den 9. oktober kan du opleve et foredrag om den fri aborts historie med Dorthe Chakravarty på Køge Bibliotek. Foto: Charlotte Haslund Christensen.

50-året for fri abort i Danmark

24.05.23
I år er det 50 år siden, danske kvinder fik lovfæstet ret til abort. Det markerer vi med et foredrag med journalist og historiker Dorthe Chakravarty, der er medskaber af podcasten 'Retten til abort - en frihedskamp' i vores efterårsprogram.

Den 24. maj 1973 indtraf en milepæl i danske kvinders historie. Den dag vedtog Folketinget Loven om svangerskabsafbrydelse, og den 1. oktober samme år trådte loven i kraft.

Loven slår fast, at enhver kvinde med bopæl i Danmark har ret til at få afbrudt en graviditet inden udgangen af 12. svangerskabsuge.

En hårdt straffet forbrydelse

Med loven blev kvinder i Danmark befriet fra den tunge byrde at være tvunget til at gennemføre uønskede graviditeter eller afslutte dem på ulovlig og ofte livsfarlig vis.

Helt op i 1800-tallet var fosterfordrivelse forbundet med dødsstraf. I 1866 blev straffen ændret til tvangsarbejde i op til otte år, og i 1933 blev den reduceret til to års fængsel.

Et lille lyspunkt er måske, at straffene i praksis ikke altid var så hårde, som loven foreskrev; myndighederne så nogle gange gennem fingre på grund af kvindernes desperate situation. Men en strafbar forbrydelse var det, både for de kvinder, der søgte at abortere og for dem, som hjalp.

Livsfarlige indgreb, social stigmatisering, drab

Ofte var der ikke andre udveje end fordækte kvaksalvere eller farlige hjemmegjorte metoder for kvinder, der ønskede at afbryde et svangerskab før lovens vedtagelse, og som ikke kunne få myndighedernes tilladelse.

I sin erindringsroman Hændelsen beskriver den franske nobelprismodtager Annie Ernaux sin egen erfaring med at blive uønsket gravid i begyndelsen af 1960'erne som ung studerende, den sociale stigmatisering og selve oplevelsen af en illegal abort.

For kvinder, der ikke havde midlerne, kontakterne eller mulighederne for at få arrangeret en illegal abort, endte det i nogle tilfælde med barnedrab efter fødslen, hvad Camilla Stockmann bl.a. beretter om i sin nye bog Når du strammer garnet.

Forkæmperen Leunbach

Op gennem 1900-tallet voksede kampen for frivilligt moderskab, ikke mindst for at sørge for bedre sociale vilkår for samfundets dårligst stillede.

En af de mest betydningsfulde forkæmpere var lægen Jonathan Høegh von Leunbach (1884-1955). Han blev i 1936 idømt fængselsstraf for at have foretaget ulovlige aborter, og ved sin løsladelse blev han modtaget af jublende kvinder og støtter uden for Vestre Fængsel.

Læs meget mere om de historiske begivenheder, der ledte frem til abortloven på danmarkshistorien.dk

Foredrag med Dorthe Chakravarty til oktober

Loven om svangerskabsafbrydelse (abortloven) trådte i kraft den 1. oktober 1973.

Det markerer vi på KøgeBibliotekerne med et foredrag den 9. oktober i år af Dorthe Chakravarty, som er journalist, forfatter, historiker og den ene af kvinderne bag podcasten Retten til abort - en frihedskamp.

I podcasten og på Instagram-profilen @abortaaret fortæller Dorthe Chakravarty sammen med Sarah Von Essen den vigtige historie om den lange kamp, der ledte frem til lovens vedtagelse og nogle af de skæbnefortællinger, der ligger bag.

Hold øje med vores efterårskatalog og her på hjemmesiden, hvis du vil med til foredraget.

Materialer