50-året for fri abort i Danmark
Loven slår fast, at enhver kvinde med bopæl i Danmark har ret til at få afbrudt en graviditet inden udgangen af 12. svangerskabsuge.
En hårdt straffet forbrydelse
Vedtagelsen står som en af store milepæle i danske kvinders historie, for med loven var man ikke længere tvunget til at gennemføre en uønsket graviditet eller afslutte den på ulovlig og ofte livsfarlig vis.
Helt op i 1800-tallet var fosterfordrivelse forbundet med dødsstraf. I 1866 blev straffen ændret til tvangsarbejde i op til otte år, og i 1933 blev den reduceret til to års fængsel.
Et lille lyspunkt er måske, at straffene i praksis ikke altid var så hårde, som loven foreskrev; myndighederne så nogle gange gennem fingre på grund af kvindernes desperate situation. Men en strafbar forbrydelse var det, både for de kvinder, der søgte at abortere og for dem, som hjalp.
Livsfarlige indgreb, social stigmatisering, drab
Ofte var der ikke andre udveje end fordækte kvaksalvere eller farlige hjemmegjorte metoder for kvinder, der ønskede at afbryde et svangerskab før lovens vedtagelse, og som ikke kunne få myndighedernes tilladelse.
I sin erindringsroman Hændelsen beskriver den franske nobelprismodtager Annie Ernaux sin egen erfaring med at blive uønsket gravid i begyndelsen af 1960'erne som ung studerende, den sociale stigmatisering og selve oplevelsen af en illegal abort.
For kvinder, der ikke havde midlerne, kontakterne eller mulighederne for at få arrangeret en illegal abort, endte det i nogle tilfælde med barnedrab efter fødslen, hvad Camilla Stockmann bl.a. beretter om i sin nye bog Når du strammer garnet.
Forkæmperen Leunbach
Op gennem 1900-tallet voksede kampen for frivilligt moderskab, ikke mindst for at sørge for bedre sociale vilkår for samfundets dårligst stillede.
En af de mest betydningsfulde forkæmpere var lægen Jonathan Høegh von Leunbach (1884-1955). Han blev i 1936 idømt fængselsstraf for at have foretaget ulovlige aborter, og ved sin løsladelse blev han modtaget af jublende kvinder og støtter uden for Vestre Fængsel.
Læs meget mere om de historiske begivenheder, der ledte frem til abortloven på danmarkshistorien.dk
Foredrag med Dorthe Chakravarty til oktober
Loven om svangerskabsafbrydelse (abortloven) trådte i kraft den 1. oktober 1973.
Det markerer vi på KøgeBibliotekerne med et foredrag den 9. oktober i år af Dorthe Chakravarty, som er journalist, forfatter, historiker og den ene af kvinderne bag podcasten Retten til abort - en frihedskamp.
I podcasten og på Instagram-profilen @abortaaret fortæller Dorthe Chakravarty sammen med Sarah Von Essen den vigtige historie om den lange kamp, der ledte frem til lovens vedtagelse og nogle af de skæbnefortællinger, der ligger bag.
Hold øje med vores efterårskatalog og her på hjemmesiden, hvis du vil med til foredraget.