Om fælleder - et historisk blik

Fælledernes dybe historie

”Fælled" er sammensat fra de gammeldanske ord, 'kvæg' og *lath 'landområde' og betegnede især fælles græsningsarealer for dyr, men der kunne også være tale om skovområder eller pladser, hvor folk kunne forsamles og havde fri adgang til ressourcerne.

Hvad mange ikke ved er, at der til grund for fællederne eksisterede endnu ældre beskyttede områder, nemlig hellige lunde og kilder, som der var tusindvis af i forhistorisk tid helt op til middelalderen.

I stedet for at bygge templer, yndede de gamle vikinger at tilbede deres guder i særlige områder i skovene. Dér måtte man ikke fælde træer, hente brændsel eller plukke nødder og frugter, og nogle af de hellige lunde var helt lukkede for alle andre end præsterne og præstinderne.

Side om side med lundene har der eksisteret fælleder, så man havde områder, der var beskyttede i forskellige grader. Denne praksis fandtes også de fleste andre steder i verden, og den dag i dag findes der stadig hellige lunde side om side med fælleder, især i Indien og Japan.

Det har til alle tider været en udfordring for menneskene at bevare vigtige skovområder intakte og tilgængelige for alle. I gamle dage havde man myter og ritualer til at minde folk om, hvorfor de ikke måtte fælde og ødelægge naturområder, som lå til grund for deres livsopholdelse.

Man kan spørge sig selv om, hvad der skal til i dag. Vores nutidige historier og fortællinger har ikke været i stand til at mobilisere til handling i nævneværdig grad. Der er flere røster i den litterære verden, der peger på at manglen på helte og skurke er en medvirkende årsag (se f.eks. ”The Great Derangement” af Amitav Ghosh), men en anden og måske nok vigtigere er, at folk netop er blevet afskåret fra at bruge fælleder i deres dagligdag til fornødenheder, rekreation og spirituel fordybelse.

Fælleder som hotspots for biodiversitet

Netop fordi fælleder og hellige lunde ikke måtte fældes eller ødelægges på anden vis, er der mange dyr og planter som har kunnet overleve her.

Med udgangspunkt i en forståelse af biodiversiteten i hellige lunde i Japan, har en forsker fundet på en metode til at skabe ny skov, som ellers kan være en vanskelig opgave. Miyawakimetoden går ud på at opbygge skoven i flere lag ved brug af hjemmehørende træer og buske. De plantes så tæt, at de vokser hurtigt for at konkurrere om lyset, og kan bruges på så små arealer som en tennisbane.

Det er blevet en populær metode til at etablere byskove, især i Holland. Fordelen ved miniskovene er, at de skaber nye levesteder for dyr, insekter og planter - de er knapt så velegnede til rekreation, da de er så tæt beplantede. På denne måde symboliserer de vores forhold til naturen og vores ønske om at leve i fred med den.

Fællesskab og kultur

Der er mange ord i vores sprog, som minder om skovenes betydning for al menneskeligt liv og aktivitet: vildtremise, masteskov, læhegn, alminding og fælleder.

Men fælleder har også en central plads for fællesskaber på andre måder. Der er brug for steder, hvor folk har fri adgang til at arrangere sportsbegivenheder, politiske sammenkomster, festivaler og markeder. Uden jord, der ikke er privatejet, er det svært for lokale traditioner og kultur at blomstre. Desværre betyder økonomiske hensyn at fællederne ofte bliver udfordret, som i tilfældet med Amager Fælled, der huser mange sjældne plante- og dyrearter. Et område af fælleden er blevet udset til boligbebyggelse til mange lokales store frustration. Situationen er i skrivende stund endnu uafklaret.

Fremtidens fælleder

Der er kommet en større opmærksomhed i de senere år omkring behovet for at vi som samfund har steder, der har en anden og højere værdi end blot økonomisk spekulation og rationel udnyttelse. Det gælder ikke kun i den fysiske verden, men i høj grad også i den digitale, hvor ildsjæle og foreninger forsøger at skabe rum på internettet til velgørende og folkelige formål, f.eks. WikiCommons (”commons” er det engelske udtryk for fælleder, red.) og Mozilla Firefox, som er en open source browser.  

Et blik på de allervigtigste globale fælleder, nemlig de dybe have, atmosfæren, rummet, polarcirklerne og Antarktis, viser dog, at der kun er gjort ganske få fremskridt indtil videre. Udviklingen af både nye og eksisterende fælleder afhænger af en forståelse for deres uundværlighed og velfungerende politiske systemer, der ikke kun tjener visse befolkningsgrupper eller formål. Men man skal aldrig sige aldrig.

Fælleder har en så fundamental betydning for mange menneskers overlevelse, at der hele tiden kommer nye til og folk finder på alternative måder at forvalte fælles ressourcer. Det kan man forvisse sig om på udstillingen FÆLLEDSKABER, der løber frem til d. 8. oktober.