
Lad fællesskaberne gro!
Biblioteket - En fælled for alle
En fælled var i gamle dage et fælles græsningsareal, som hørte til landsbyfællesskabet. Et bibliotek er i høj grad en moderne fælled: Her mødes vi som lokalsamfund for at få næring, så vi kan udvikle os hver især - og sammen.

Lad os sammen puste liv i fællesskaberne. Foto: Ivan Dostal, Unsplash.
FÆLLEDSKABER - Sammen i verden
På den udendørs udstilling FÆLLEDSKABER og til FÆLLEDFESTIVAL kan du opleve grokraften i lokalt forankrede fællesskaber i så forskellige lande som Brasilien, Tyrkiet, Kina, de baltiske lande og Danmark - et samarbejde med Dansk Kulturinstitut og Køge Kommune.
Læs om projektet bag udstillingen: Commons & Communities
Sammen om det lokale
Herreværelset på Herfølge Bibliotek er en ungdomsklub for mandfolk i deres bedste alder - her er plads til store armbevægelser, samtaler om stort og småt, og ALLE er velkomne.
Borup Kulturnat. Glæd jer til fællessang, fællesdans, koncert og klovnesjov.
Efterårsdag med bål og syslerier på Borup Bibliotek. Vi samles omkring bålet og fejrer efterårets mange farver.
På sporet af Kirkestræde. En kulturhistorisk dag for hele familien i Køges hyggeligste gade.
Sammen om litteraturen
Læseklubberne- Her mødes vi for at dele læseoplevelser med hinanden.
Sangforedrag om Tove Ditlevsen. Vi skal synge Ditlevsens smukke tekster og stifte bekendtskab med et vigtigt dansk forfatterskab.
KLIMAX, Køge Kommunes Klima- & kulturfestival. Her kan du opleve to aktuelle forfattere, der skriver sanseligt og insisterende om naturen.
Sammen om de små
Legestue på Herfølge Bibliotek. Babyrytmik, kreaværksted og masser af leg for jer, der går hjemme med jeres børn.
Bog og bif på Borup Bibliotek. Højtlæsning og biografhygge for de yngste.
Aske Ebbesen fortæller - sammen med dig. Vi skal skabe sjove og skøre historier sammen med historiefortælleren Aske på Køge Bibliotek.
Sammen om at skabe
Sy en bog - workshop. Sammen med digteren Rolf Sparre Johansson skal vi sy vores egen notesbog.
Visible mending med Klimamusen. Lær at lappe dit tøj med broderi, så det kan få en længere levetid.
Foredrag om Craft-psykologi. Hør om, hvorfor det er sundt at sætte vores hænder i sving med håndarbejde og håndværk.
Strik & fortællinger. Vi strikker, mens vi lytter til en god fortælling. Der bliver også tid til en god snak om de historier, vi lytter til - og om strik selvfølgelig!
Vi vil gøre vores allerbedste for at du kommer til at trives hos os – vi glæder os til at se dig!
Flere fællesskaber i Køge Kommune
Oversigt over kulturliv, oplevelser, foreninger og frivillighed i Køge Kommune
KLIMAX - Køges klima- og kulturfestival 16-17 septermber 2023