Foto: Nicolai Linares

FN's Internationale Læsedag - Fakta og fagbøger

08.09.23
Du spørger måske, hvad FN's Internationale Læsedag er?

I år 1965 blev 8. september udnævnt som International Literacy Day af UNESCO, for at sætte fokus på betydningen af læsning for såvel individer og for samfund. At man kan læse åbner døre og giver adgang til viden, fællesskaber og personlig udvikling.

Heldigvis har vi i Danmark stor fokus på læsningens betydning, udvikler stærke læsefærdigheder og mange fastholder de gode læsevaner hele livet. I andre dele af verden er der desværre stadigvæk massive udfordringer med analfabetisme og lige adgang til uddannelse.

Ifølge UNESCO står mindst 773 millioner børn og voksne verden over uden selv de mest basale læsefærdigheder.

FN’s Internationale Læsedag er en mærkedag, som inviterer alle børn, unge og voksne til at markere FN’s Internationale Læsedag ved at læse løs og derigennem insistere på, at læsning er vigtig.

Hver dag er læsedag, men her ønsker vi at sætte særligt fokus på læsning på FN's internationale læsedag.

Bibliotekaren har samlet et spændende udvalg af inspirerende fagbøger om læsning og bøger.

God læselyst!

Materialer