FN's Læsedag - Bøger (og film) om læsningens magi

Den 8. september er FN's Internationale Læsedag. I dagens ånd har vi samlet en række forunderlige fortællinger om læsningens og bøgernes kraft.

På verdensplan hedder dagen International Literacy Day og markerer læsningens og litteraturens uvurderlige betydning.

Viden, fordybelse, varme, samhørighed

Den betydning, mærker man tydeligt i de historier, der folder sig ud i bøgerne og filmene herunder.

Der er smukke fortællinger fra stemningsfulde boghandler og skønne biblioteker fyldt med bøger, viden, oplevelser, fordybelse, nærvær og varme. Fortællinger, hvor litteraturen bringer fællesskaber og samhørighed med sig.

Nogle af dem viser litteraturens evne til at skabe nye chancer for mennesker i svære kår. Og hvordan den nogle gange ligefrem redder liv.

En læser lever tusind liv ...

Det er også værd, på denne dag - og alle andre dage - at huske på det udsyn og den mellemmenneskelige forståelse, som litteraturens verdener åbner. Som George R. R. Martin, forfatter til Game of Thrones-bøgerne, har sagt: "En læser lever tusind liv før sin død... Den, der aldrig læser, lever kun et."

Har du lyst til at være med i et fællesskab omkring bøger og læseglæde, så har vi læseklubber på bibliotekerne i Køge, Borup og Herfølge. Vi har også masser af andre fællesskabs-aktiviteter, som du kan være med i.

Glædelig International Læsedag til alle! Vi glæder os til at ses på biblioteket!

Foto: Unsplash / Fairuz Zaki
08.09.23