Foto: Unsplash/ Gayatri Malhotra

Kvindernes internationale kampdag - bøger og events!

02.03.23
12 fagbøger om kvindernes kamp gennem tiderne.

Bibliotekaren anbefaler fagbøger om kvindelitteratur af, med og om kvinder op igennem historien.

International dag med dansk baggrund

Vidste du at kvinder verden over har haft en international kampdag siden 1910?

Det var den tyske politker og aktivist Clara Zetkin, som stillede forslaget om en international kampdag for kvinder - endda ved et møde i Folkets Hus på Jagtvej i København.

Zetkin var inspireret af den socialistiske kvindebevægelse i USA, hvor man med bragende succes havde arrangeret en kvindedag i flere stater.

Det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som international dato.

Siden er man heldigvis nået langt på vore breddegrader, men der er stadigvæk meget at kæmpe for, ikke  mindst når man vender blikket ud mod andre lande. Det er en fortsat proces og et langt, sejt træk.

Har du lyst til at læse mere om kampdagens tilblivelse og historie eller hvilken betydning kampdagen har i dag? Så kast et blik på de 12 fagbøger, vi har samlet til dig

Masser af arrangementer

Her i Køge markeres dagen bl.a. med fest og debat på Tapperiet, som KøgeBibliotekerne står bag sammen med Køges Kvindenetværk, BydelsMødrene Køge, Køge Kommune, Center for Dansk og Integration, Den Boligsociale Helhedsplan Køge og Tapperiet.

Arrangementet er for længst udsolgt, men der er mulighed for at komme på venteliste.

Og dagen er altid et overflødighedshorn af begivenheder, fra store events til undergrundsaktivisme, så du kan helt sikkert finde noget, der passer til lige dig. Se fx oversigten her hos Kvinderådet.

Materialer