Husmødre i litteraturen

Husmødre i litteraturen

06.08.19
Med strygejernet i den ene hånd og grydeskeen i den anden. Vi kigger nærmere på husmødrenes tilstand i litteraturen

Af Karin Hviid, bibliotekar, Horsens Bibliotek

I min barndoms poesibøger fra 1960’erne stod at læse: ”Elsk din mand og stop hans hoser, så bli’r livet som en dans på roser!” Dermed var retningen udstukket for små og store piger. At have status som husmor var langt op i det 20. århundrede almindeligt for kvinder, især de gifte af slagsen, men nogle ugifte kvinder var også beskæftiget med husholdning, f.eks. som husbestyrerinder, en stillingskategori, der indebar stort set de samme opgaver som husmorens.

Storværk om de glemte husmødre

Den svenske forfatter Kristina Sandberg har med sin store trilogi om Maj Berglund fra Örnsköldsvik i Nordsverige givet stemme til husmødrene. I første bind: ”Et barn at føde”, hvis handling udspiller sig fra 1938-40, bliver den ganske unge Maj gift med den noget ældre Tomas, som befinder sig et par trin højere på samfundsstigen.

Lidt tilfældigt er hun blevet gravid, og da et giftermål bliver en realitet, påtager Maj sig helt og fuldt at gå ind i husmorrollen med alt hvad det indebærer af madlavning, tøjvask, indkøb, rengøring, selskabelige pligter og senere amning og barnepleje. Ulønnet arbejde der indebærer at hun, som andre gifte kvinder, er uden selvstændig indkomst og derfor afhængig af mandens tildeling af husholdningspenge. Sandberg kalder Maj for sin fiktive mormor.

Forfatteren blev inspireret til sin hovedperson da hun opdagede, at der ingen bryllupsbilleder fandtes af mormoren, fordi hun var højgravid ved brylluppet. Det blev indgangen til en stor fortælling om samfundets rollefordeling og giver en plads i litteraturen til rengøring, madlavning og børnepasning.

Jeg ville skrive om en kvinde, som gik hjemme, og beskrive den sociale udvikling gennem hendes øjne. Give hende mulighed for at indtage sin plads og beskrive alt, hvad hun foretager sig. Alt det arbejde, disse kvinder udførte – rengøringen, madlavningen, reparationerne – er forsvundet uden spor. Kravene til dem var enorme, og det var vigtigt, at alt var perfekt. Disse mødre var heroiskeKristina Sandberg (citat fra forlagsmateriale)

Sandberg er blevet kaldt ”Sveriges nulevende Virginia Woolf” og formår ved sin særlige strømmende måde at skrive på at give læseren indblik i Majs bevidsthed og lader os mærke hendes store anstrengelser for at gøre alt så upåklageligt og gennemført som muligt. Maj kan aldrig slappe af og nyde nuet, hun er hele tiden på vagt og fuld af selvkritik og angst for ikke at slå til.

I trilogiens 2. og 3. bind – ”At sørge for sine” og ”Liv for hver en pris” følges Maj gennem smalle tider i krigsårene og senere gennem økonomiske op- og nedture, som påvirker hendes liv og til sidst gør det nødvendigt, at hun også bidrager til familiens økonomi med ufaglært arbejde.

 

Efterkrigstidens Oslo

Fra Norge er kommet de to første bind i en fin trilogi kaldet ”Byens spor”. Heri fortæller Lars Saabye Christensen om hverdagsliv i Oslo sidst i 40’erne og i 50’erne. Bogen er en kollektivroman, men i sær i 1. bind skildres husmorens hverdag i en lejlighed i efterkrigstidens Oslo. Hun hedder sjovt nok også Maj. Hendes hverdag er præget af en stram økonomi og de knappe ressourcer i norsk efterkrigstid.

Forfatteren lader hende indgå i arbejdet i norske kvinders Røde Kors, og gengivelser af klip fra referater af de møder, som hun deltager i, giver et sjovt og autentisk indblik i tiden, dens tankesæt og omgangsformer.

Fra Danmark har vi Anna Grues to bind om Vittoria, der rejste fra Italien til Amager, ”Italiensvej” og ”De voksnes rækker”, som også giver et lille indkig i husførelse og husmorliv i en dansk bedsteborgerfamilie i 1950’erne.

 

Fakta om husmødre

Helle Juhl udgav for nogle år siden bogen ”Husmødre” med undertitlen: Historier fra landets største arbejdsplads. Et faktabaseret forsøg på at give husmødrene deres fortjente plads i historien. Juhl gennemgår på underholdende måde både kønsroller og teknologisk udvikling som forudsætning for de skiftende forventninger til familiernes kvinder op gennem det 20. århundrede. Udviklingen konkretiseres med tre levende eksempler:

Grete, som var landhusmor på en større gård med folkehold og organisatorisk arbejde inden for husholdningsbevægelsen. Grete var elev på en husmoderskole, inden hun giftede sig.

Birte, der giftede sig som ganske ung og blev husmor og medhjælpende hustru. Senere tog hun en uddannelse og nåede at arbejde nogle år, inden hun gik på efterløn.

Og endelig Ruth, der arbejdede som syerske hele sit liv og lagde vægt på altid at have sin egen bankkonto.

Bogen er fyldt med billeder, som på bedste vis illustrerer forfatterens fremstilling.

Til sidst skal nævnes den nye bog ”Husmor i en rationeringstid”, hvor historikeren Dorthe Chakravarty fortæller om køkkenliv under besættelsen. Her måtte man tænke nyt, dels fordi kaffe og mange andre varer blev uopnåelige, og dels fordi danskproduceret smør og kød i stor stil blev eksporteret til Tyskland. Hun har to vinkler på sin fremstilling, at fortælle om de tapre husmødre, som uden at kny tager deres tørn for husholdning og fædreland og desuden at vise at man, om end af andre årsager end nu, også i 40’erne havde fokus på selvforsyning, kødløse måltider, lokale råvarer og madspild.

 

Artiklen har tidligere været publiceret i Horsens Posten

Materialer