Billede fra Mão na Jaca-projektet i Brasilien. Foto Mão na Jaca. Billede fra landsbyprojekt i Shangcun, Kina. Foto Xia Zhi.

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Ved Køge Kirke, Sct. Nicolai
Kirkestræde 26
4600 Køge
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Udstilling

FÆLLEDSKABER

01.09.23 - 08.10.23
Udendørs udstilling om lokale fællesskaber, bæredygtighed og globalt udsyn.

Hvordan kan vi styrke vores lokale fællesskaber, så de bliver bæredygtige og dynamiske? Der er masser af inspiration at hente i den globale landsby.

På udstillingen kan du blive klogere på, hvordan man har skabt nytænkende og kreative projekter, der har forenet og fremtidssikret lokalsamfund i Tyrkiet, Baltikum, Kina, Brasilien og Danmark.

Med udstillingen sætter Dansk Kulturinstitut og Køge Kommune spot på nationale og internationale initiativer, der er med til at styrke vores lokale engagement og udsyn. Det er vigtigt at styrke mangfoldigheden af stemmer i bæredygtig byudvikling, så vi sammen kan realisere FN´s Verdensmål.

Læs mere på commonities.org

Hvad er en ”fælled”?

Fælledskaber er en sammenskrivning af ordene fælled og fællesskaber.

En fælled var i gamle dage et fælles græsningsareal, som hørte til landsbyfællesskabet. Her havde bønderne deres kvæg gående på græs.

I nyere tid bliver fællederne brugt som fælles naturområde, eller sports- og parkanlæg. I overført forstand er "fælled" blevet en betegnelse for fælles ressourcer, hvilket bl.a. ligger bag betegnelsen "Creative Commons. Common er det engelske ord for fælled.

Man kan også betragte biblioteker som en moderne fælled: Her mødes vi som lokalsamfund for at få næring, så vi kan udvikle os hver især - og sammen.

SE VORES MANGE FÆLLESSKABS-AKTIVITETER I DENNE SÆSON