
Om dette arrangement
Historisk foredrag: Danske jøders liv og død i Theresienstadt
Da det i oktober 1943 lykkedes godt 7000 jøder at flygte til Sverige, blev 470 deporteret til Ghetto Theresienstadt. Deres skæbne er i fokus i historiker Silvia Goldbaum Tarabinis foredrag.
Det er fangernes perspektiv, der foldes ud og sættes i kontekst: Deres oplevelse af tilfangetagelse, deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab, indtil de overlevende blev hentet af De hvide Busser tre uger før krigens afslutning og ført til Sverige.
Silvia Goldbaum Tarabinis bog Danske jøders liv og død i Theresienstadt udkommer på dansk i september. Den bygger på dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer, beretninger samt hendes mere end 30 interviews med overlevende.
Læs mere her: "Et stort mysterium fra Anden Verdenskrig er stadig uløst. Det handler om de danske jøder i Theresienstadt"
Arrangementet er en del af markeringen af 80-året for aktionen mod danske jøder i oktober 1943.

Læs mere om 80-året her: 80aaret.dk - 80 Året