Få overblik over dine lån

Det er nemt at få overblik over, hvad du har lånt hos os - enten via hjemmesiden eller via appen Biblioteket.

På hjemmesiden

Hvis du vil se en oversigt over dine lån her på hjemmesiden, skal du logge ind øverst med dit CPR- eller lånerkortnummer og din pinkode på fire tal.

Hvis du har glemt din pinkode, kan du også logge ind med MitID.

Når du er logget ind, går du via knappen 'Min konto' ind på 'Lån'.

Nu kan du se hvilke materialer, du i øjeblikket har lånt hos os.

Du kan også se, hvornår de skal afleveres, og om det er muligt at forny lånene.
 

I Biblioteket-appen

Hvis du allerede er logget ind på appen, trykker du blot på 'Min side' nederst.

Inde på 'Min side' trykker du på 'Lån'.

Nu kan du se hvilke materialer, du i øjeblikket har lånt hos os, og hvornår de skal afleveres.

Klik ind på titlerne, hvis du vil se, om de kan fornys.

Du kan også klikke på 'Forny flere' øverst på siden, hvis du vil forny flere titler ad gangen.


Hvis du lige har installeret appen eller er logget helt ud, er der et par trin, du skal igennem først:

På den første login-side skal du vælge KøgeBibliotekerne i feltet 'Find din kommune'.

For at logge ind indtaster du derpå dit CPR- eller lånerkortnummer og din pinkode på fire tal.

Så er du logget ind og kan følge trinnene ovenfor.

Læs mere om, hvordan du bruger Biblioteket-appen

 

Om fornyelser

Husk at lån først kan fornys syv dage før afleveringsdatoen.

Hvis en anden låner har reserveret materialet, er det ikke muligt at forny lånet. Det er heller ikke muligt at forny 14-dages-bøger.

For fjernlån, dvs. materialer, som kommer fra biblioteker uden for Køge Kommune, er der et særligt forløb, du skal være opmærksom på - læs mere om det på siden om fornyelser af lån.