Dorte anbefaler: Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer
Eller modsat er de skrækslagne ved tanken om ægteskab. Så er det godt med hjælp fra en uventet kant.
Shelby Van Pelt: Lykken har otte arme
I denne vidunderlige roman møder vi kæmpestillehavsblæksprutten Marcellus, som er den alvidende fortæller med nogle skønne og ramsaltede bemærkninger om vi mennesker. Tova Sullivan er det eneste menneske, Marcellus har bekymret sig om.
Gennem de to folder en meget fin historie sig ud om barndommens traumer, som ikke behøver at forhindre en i at blive voksen. Om at miste sin søn, og stadig efter 30 år håbe, at han er i live. Om livets små og store mirakler. Jeg synes, det var en dejlig varm fortælling.
Sheila O´Flanagan: Kvinderne der stak af
Deira tager på en længe planlagt ferie uden kæresten. Grace rejser på en tur nøje planlagt af hendes nu afdøde mand.
De to kvinder mødes flere gange og ender med at slå pjalterne sammen og hjælpe hinanden gennem en svær tid. De lærer at stole på sig selv og stå op for det, de selv værdsætter i stedet for at rette ind efter andres meninger.
Ud af det kommer en smuk fortælling med flere ret skøre indslag. En fortælling, som jeg gerne vil anbefale.
Annie Robertson: Blomstrende kærlighed
En blomstrende fortælling om at stå sammen og hjælpe hinanden, selvom man bor i et højhus.
Jennies vej til succes er lang og snørklet, med en beskrivelse af blomsterbinding og dets mysterier som hjælper læseren til at forstå Jennies glæde over sit arbejde.
Der er lidt om det svære ved at være ny i et fremmed land. Om kærlighedens veje og vildveje, hvor man skal lære at kende forskel på at blive elsket eller kontrolleret. Kort sagt en varm fortælling, som blev slugt med stor fornøjelse.
Ewa Klingberg: Lyserød lak og gyldne løfter
4. del i Huskvarna-serien, hvor læseren på skift er i 2017 hos Lollo og 1817 hos Lydia.
Klingberg holder fanen højt, og har også i denne bog skabt en fortælling om det almindelige levede liv både dengang og nu. Lollo og Lydia er begge kvinder med ben i næsen, som ikke retter sig efter normerne, men gør som det passer dem.
Alligevel er der også usikkerhed for fremtiden, og angsten for ikke at kunne klare sig selv. Det er der kommet en rørende og sjov bog ud af, som jeg varmt kan anbefale.
Rebecca Serle: Den italienske sommer
Katy har mistet sin mor, og dermed et livsvidne. Tilmed skulle de have været til Italien og Positano for at genopleve morens ungdom.
Katy tager en rask beslutning og drager afsted alene, mens ægtemanden Eric efterlades i Californien. I berusende italienske dufte, farver og mad tager Katy afsked med sin mor og lærer samtidig en helt anden mor at kende.
Til sidst kan Katy komme videre i sit liv. Det er en af de mest finurlige bøger, jeg længe har læst. Jeg vil ikke røbe mere, da det vil ødelægge slutningen fuldstændig. En stor anbefaling herfra.