Dorte anbefaler: Ønskedrømme ændrer sig ikke meget

Katrine Wessel: Teatrets hemmeligheder

Wessels debutserie handler om 1880´ernes teaterverden og bohemernes Kristiania.

Oda Madsen er hovedperson. Hun kæmper for det daglige brød sammen med sin mor, og de overlever lige akkurat på at arbejde for Christiania Theater som syersker, selvom Oda er det uofficielt.

Jeg synes, seriens start tegner lovende for den ”nye” serie. Personerne er nuancerede, og man får en fornemmelse af livet i Kristiania.

Caroline Säfstrand: Sandhedens om havets døtre

Säfstrand kan noget særligt, hendes to tidsspor romaner fungerer meget fint. Her er det 1976 og en ikke nærmere angivet nutid omkring 2022.

Inez Edmark lever en tilbagetrukket tilværelse, men beslutter sig for at rydde op i sit hus, fordi naboen Viola pludselig dør. Da hun bliver tvunget til at hyre hjælp for kunne rydde op, sætter det en lavine af begivenheder i gang, idet Meja gør sin entre som rengøringshjælp.

Det er der kommet en skøn, lavmælt og omsorgsfuld roman ud af. Her er der ingen karikering, personerne får lov at leve.

Jo Thomas: Smagen af lavendel

Dels beslutning om at blive i Frankrig, da kæresten Ollie efter seks uger vælger at flytte tilbage til England, er måske en anelse uoverlagt. Hun må starte helt fra bunden med at bygge en ny tilværelse op, da alt er røget med i flyttebilen.

Som trøst begynder hun at bage efter en gammel kogebog, hun har fundet i Fabiens antikvitetshandel. Det sætter en kæde af begivenheder i gang. Når man først forsøger at tilpasse sig de lokale indbyggere og ikke slæber England med, oplever man meget mere.

Ud af kaos opstår den tilværelse, som Del ikke vidste, at hun ønskede sig. En god og tænksom lille roman.

Jenny Colgan: Brylluppet på øen

Et herligt gensyn med Flora McKenzie og øen Mures indbyggere.

Floras bryllup overskygges af et kendisbryllup, som jo giver en masse omtale. Kan Flora navigere i alt dette, og samtidig give Joel det drømmebryllup, han ønsker sig?

Saif, øens læge, har også alvorlige overvejelser omkring sit liv. Det hele munder ud i en meget flot afslutning, om end ikke helt så lyserød som forventet. En meget varm anbefaling herfra.

Christoffer Holst: Den glemte kogebog

Maden og alkohol er fællesnævnere for denne dejlige fortælling.

På skift følger vi Max i nutiden omkring 2021 og hans mor Kicki i 1989. Begge kæmper med et misbrug, som har alvorlig indflydelse på deres liv, og de beslutninger de træffer.

Holst formår at give begge hovedpersoner liv uden at kamme over, samtidig med at der gives et skønt tidsbillede af 1989. Selvom man aldrig er i tvivl om en lykkelig slutning, kommer der lige nogle ekstra krøller på slutningen. Jeg måtte bare læse bogen til enden.