Månesøsteren er en vidunderlig rejse tilbage i tiden til Spanien
Månesøsteren er en vidunderlig rejse tilbage i tiden til Spanien

Dorte anbefaler Månesøsteren

03.01.19
Hvor heldig har man lov at være, nogle fridage og Rileys nyeste bog.

Riley har åbenbart været alvorligt syg, mens hun skrev denne, men alligevel holder hun tempoet oppe.

Ifølge Riley er Tiggy den, der minder mest om hende selv. Det mærker man også i handlingen, hvor omsorgen for hendes hovedperson lige får en tand til.

Man følger Tiggy på samme måde som de andre med et nutidigt spor 2008 og et fortidigt spor 1912-1944. 2008 er valgt, fordi dette år har særlig betydning for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Riley er fantastisk til at beskrive, så både Gitano-kulturen, flamencoen og Skotland folder sig ud for ens indre blik. Så læn jer tilbage og nyd Skotlands barske højland og Spaniens varme og inciterende flamencorytmer.

Mens vi venter på, at Solsøsteren, Electras historie, skal blive skrevet, kommer der i maj 2019 en selvstændig roman, Helenas hemmelighed.

Materialer