Eleanor Oliphant har det helt fint

Af Anonym (ikke efterprøvet)
23.06.20
... eller har hun?

Her er endnu en fin anbefaling fra Dorte:

Jeg vil meget gerne slå et slag for denne fine perle. Honeyman formår med helt enkle virkemidler at få læseren med i Eleanors til tider ret syrede univers.

Man kan ikke undgå at blive fanget af de til tider grotesk morsomme situationer, som Eleanor uvidende havner i, når hun ikke kan aflæse de sociale koder og derfor tolker dem forkert eller overser dem. Det er samtidig en vidunderlig og øm beskrivelse af livet, når det er hårdest, men også lyset, der trods alt er i form af venskab.

Jeg vil ikke gå i detaljer, men kun anbefale, at man læser det hele og ikke giver op undervejs, den er rigelig det værd.

Materialer