Indhentet af fortiden

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.07.20
Dorte anbefaler både en fagbog og en roman, som begge handler om fortidens hemmeligheder.

 

Heimat af Nora Krug

Heimat (hjemstavn) interesserer mig, fordi jeg selv har haft en oplevelse med min tysk penneveninde, som satte sig dybe spor. I 1979 bestod historieundervisningen om 1931-1945 af ½ side, og krematorieovnene var ifølge hendes far bygget af englænderne efter 2. Verdenskrig.

Nora Krug forsøger i denne meget smukke og poetiske bog at komme overens med familiens historie under det nazistiske regime. Hun fortæller om sin opvækst sideløbende med, at forskellige familiemedlemmer portrætteres. Bogen er grundigt researchet og vidner om en dyb sorg over ikke at kunne kalde Tyskland for sit Heimat.

 

Timeglasset af Tracy Rees

En overset perle som også følger 2 tidsspor med Chloe i 1953 og Nora i 2014. Her er det hele - venskaber, spirende kærlighed, udbrændthed og håbet om et bedre liv. 1950´erne er meget indlevende beskreve,t og også nutiden får en omgang med en til tider skarp pen. En smuk fortælling om forskellige generationer og om at huske at nyde livet, mens man kan. Jeg følte mig rigtig godt underholdt undervejs.

Materialer